Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø

17 den stakkels arbeidstrætte Kvinde, i den kort tilmaalte Middagstid, at skulle lave Middagsmad til sig og sine. Gassen er derimod, blot ved en Tændstik, øieblikkelig rede til at afgive sin Varme. At den Tid vil komme, da selv det mindste Kjøkken har Gasfyring, turde anses for aldeles sikkert. Vore Autoriteter og Hus- værter burde, ved at vise enhver Imødekommen, bi- drage til, at det skete snarest muligt. De, som maaske selv have meget af det Timelige, ville dog alligevel forstaa, hvad der i saa høi Grad bidrager til Hjemmets Velvære og Familiens Sammenhold i Med- og Modgang, samt indse, at den Smule Udgift, der anvendes paa Kogegassens Indførelse i Arbeidernes Hjem, kun er ren tilsyneladende. Den er et Sædekorn, der nedlægges for at bære hundrede Fold, til Lykke og Velsignelse for saavel den Enkelte, som for hele Samfundet. Gasindlæget. Forandringer ved Haner og Ledning maa ske ved en Gasmester. Der bør være mindst 3 Slangehaner, anbragte sealedes, at Hederne ikke bunkes sammen, men ere i passende Afstand, uden at man ere nødt til at have for lange Slanger, hvorfor Hanerne heller ikke maa sidde høiere end 6 til 8 Tommer fra Pladen, hvor Apparaterne skulle staa. Gummislanger ere nemlig •dyrere og forgængeligere end Jernrør. Det er en daar- lig Sparsommelighed, at tro, at nogen kan nøies med to Haner, da 3 anbragte fra først af ikke koste syn- derligt mere end de 2. Man kan dog lade være at bruge den ene, men kan ikke bruge den, naar den ikke er der, savnes vil den dog af og til. Komfuret, som man ellers bruger, har dog 3 Kogehuller, Ovn, Vand- kedel og varm Overplade, hvorledes kan saa Nogen Lomholt: Maden. 2