Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø
Forfatter: S. Lomholt
År: 1903
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 45
UDK: 641
DOI: 10.48563/dtu-0000275
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
5) Gassens Udstrømningshuller maa være saa-
ledes anbragte, at de ikke kunne tilruste af de
Vanddraaber, der altid ville dryppe fra Bun-
den af ethvert koldt Kogekar, eller tilstoppes
ved Madens Overkogning. Hederne maa
være lette at skille ad, for at kunne renses.
Da selv det solideste Apparat, omsider kan tage
Skade paa en eller anden af de mange Dele, hvoraf
det bestaaer, bør det helst kjøbes der, hvor det senere
kan ventes istandsat.
6) Hanerne paa Hederne maa sidde saa langt
ude, at de, selv om der koges i meget vide
Kar, ikke dækkes af disse, eller blive saa hede,
at de brænde Fingrene.
Haner maa anses som aldeles nødvendige paa et-
hvert Apparat, hvis man ellers vil undgaa Gasspild og
deraf følgende Gasos i Kjøkkenet. De utilbørlig lange
Slanger, der saa ofte anvendes, fordi Gasrørene ere
upraktisk lagte, ere nemlig endnu fyldte med Gas,
ved Slangehanens Lukning. Gassen vil da langsomt
sive ud af Slangen, om Hederen ikke er forsynet med
en Hane, der kan lukke Gassen inde, for at bruges,
naar der skal tændes næste Gang.
7) Dobbelte Gashedere, konstruerede som nævnt
i det foregaaende, bør foretrækkes.
Man er nemlig herved istand til nøie at overholde
Reglen for, at Flammen kun maa dække 2/s af Karrets
Bund, fordi man her har til Raadighed baade det store
og det ganske lille Blus, hvert med sin Hane, der bør
være af forskjellig Størrelse, for at se hvortil de høre.
Kun ved usædvanlig store og vide Kedler, bør Ring
og Blus brænde samtidigt, ellers er Ringen nok. Naar
Kogningen indtræder, tændes det lille Blus (dette bør i
Reglen ogsaa dæmpes) og Ringen slukkes. Ringens
Smaaflammer bør brænde ens, og ikke høiere, end at