Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø
Forfatter: S. Lomholt
År: 1903
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 45
UDK: 641
DOI: 10.48563/dtu-0000275
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Er Stegen derfor rød indvendig, ved man, at denne
Varmegrad ikke er naaet.
Docent Fjords mange og indgaaende Forsøg have
bevist, at de ønskede Forandringer i Fødestofferne hid-
føres ene og alene ved den jævne, vedvarende Varme,
og ikke ved Kogningen. 7 Pund Oxekjød lagdes i
Vand, som i 3 Timer holdtes ved omtrent 67° (13°
under Kogepunktet). Kjødet blev velkogt og Suppen
god. Endvidere forsøgtes der 2 Gange med 10 Pund
Oxekjød, der deltes i lige, og saavidt muligt, ens Dele,
hvoraf den ene med Urter kogte over Ilden i 3 Timer,
den anden, ogsaa med Urter, kogte V2 Time, og stod
i Høkassen i 5 Timer. Ved Tilsætning af kogende
Vand bragtes Suppens Maal til at være ens. Flere, som
ikke vidste, hvilket der var hvilket, smagte Maden og
udtalte, at Kjødet, som var kogt i Hø, ubetinget var
bedst, og Suppen, omend mindre kraftig, mere aroma-
tisk end den, som var kogt over Ilden Med Vandgrød
var noget lignende Tilfældet.
Det samme gjælder om Stegning, thi ønsker man
en virkelig saftig Steg (her menes ikke Vildt, Boeuf
å la mode og lign., som jo mere dampes end steges),
saa sættes Panden med noget Fedt — men ingensom-
helst Slags Væde — i den fuldt hede Ovn, hvis
Dør holdes lukket. Varmen vedligeholdes til Kjødet
er velbrunet, men sænkes da. Temperaturen kan jo i
en Ovn med Vand ikke bringes synderligt over Koge-
punktet, der er for svag en Varme til at brune eller
svide Kjødets Ydre, saa at den derved dannede faste
Hinde han hindre de i Kjødets Indre værende flydende
Næringsstoffer fra at trænge ud og blive haarde, uden
Smag og Næring. Er Bruningen endt, kan der hældes
kogende Vand i Panden, hvorved der faaes mere'Sky,
og naar Stegen næsten er færdig, og dens Ydre, som,
særlig ved Gaas, And og Flæskesteg, ønskes sprød,
Lomholt: Maden. 3