Maden
Dens Tillavning ved Gas og i Hø

38 anden Saltmadssuppe, er vanskeligt at bestemme Salt- smagen, maa Sulet og det øvrige helst koge hver for sig. Gule Ærter, se Søbekaal. Da Ærter og Bønner ikke godt koges møre sammen med Salt, bør de helst koges for sig selv; derimod kunne Rødder og Urter godt koges sammen med Sulet. Kogning i Hø giver jo ikke den Bevægelse i Maden, som naar Gryden hele Tiden staar over Ilden, der røres jo heller ikke i Maden. Ærter, saavelsom Gryn, ligge derfor hele, skjøndt de ere fuldt møre. Det, der gjør, at Rødder og Urter ikke koge ud, er Aarsag til, at Ærter og Gryn ligge hele. Naar Ærtegryden tages op af Høet, sættes den lidt over Ilden, de møre Ærter mases da let ud med en Slev. Fyldt Hvidkaalshoved koges V2—3li Time og staar i Høet 4—5 Timer. Grød. Da der ved almindelig Kogning fordamper indtil 7s af Vandet eller Mælken, maa der tages mindre Væde til Kogning i Hø. Mælken bør helst være uskummet; 3 Potter til hvert Pund Gryn, af Vand noget mindre. Naar Grynene, som ellers under Om- røren ere dryssede i det kogende Vand eller Mælk, og holdt kogende under stadig Røren i Time, hvorved de jævne godt, sættes Gryden i Høet, hvor den staar i 4 Timer. Skulde Emen have fortættet sig til Vand ovenpaa Grøden, sættes Gryden lidt over Ilden, og Grøden røres om. Vælling og Grynsuppe. Som ved Grød tages her ogsaa mindre Væde. Gryden kan, naar den er godt i Kog, sættes i Høet i 4 Timer, men Maden bliver jæv- nere ved at behandles som ved Grød. Blomkaal og andet Grønsel bringes i godt Kog og bliver 3 Timer i Høet. Kjød- og Melbuddinger koges i Vs til 3/4 Time og staar i Høet i 4—5 Timer. Se under: »En Middag i Hø.«