Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

Nogle historiske Notitser angaaende Sukker, henholdsvns Roesukker. Allerede de Gamle omtale Sukkeret. Strabo taler om et Ror, „som giver Honning"; Dioscorides — 41 e. Chr. — siger, „Rorene yde en fast og storknet Honning" og Lucian — 3 Bog 237 — fortæller om „Rorspiserne" (Jndiere) som „af det spæde Ror drak den sode Saft". Plinius d. I. kalder det „indisk Salt". Humboldt formoder, at Kineserne allerede t den for- historiske Tid have forstaaet at presse Sukkeret af Roret, fordi paa meget gammelt Porcellain denne Sukkerpresning er afbildet. Imidlertid have de Gamle neppe kjendt det krystalliserede Sukker, allermindst det raffinerede; thi sorst i det 15de Aar- hundrede opfandt en Venitianer Kunsten, at forvandle det brune Muscovadosukker til en hvid krystalliseret Masse, fom i de forste Tider kaldtes „Veuitianfl Brod". Den kinesiske Sukkerrorsplante, som afgav dette Sukker, kom i det 13de Aarhundrede til Nubien og ZEgYPten, i det 14de til Sicflien; (Lafitan omtaler en af Wilhelm II, Konge af Sicilien, til Klosteret St. Benedict foræret Molle til Knusning af Sukkerroret, samt Privilegiet og Tilbehør). Aaret 1420 forplantede Dom Henrik, Infant af Portugal, Sukkerroret fra Sicilien til det ny opdagede Madeira. I det 15de Aarhundrede overførtes Planten til Domingo og det øvrige Vestindien, saa at ved Kolumbus's anden Op- dagelsesreise Sukkerrorets Kultur allerede havde udbredt sig paa Domingo.