Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark
Forfatter: Fr. Øtten
År: 1871
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 664.12 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000073
Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nogle historiske Notitser angaaende Sukker,
henholdsvns Roesukker.
Allerede de Gamle omtale Sukkeret. Strabo taler om et
Ror, „som giver Honning"; Dioscorides — 41 e. Chr. —
siger, „Rorene yde en fast og storknet Honning" og Lucian
— 3 Bog 237 — fortæller om „Rorspiserne" (Jndiere) som
„af det spæde Ror drak den sode Saft". Plinius d. I.
kalder det „indisk Salt".
Humboldt formoder, at Kineserne allerede t den for-
historiske Tid have forstaaet at presse Sukkeret af Roret,
fordi paa meget gammelt Porcellain denne Sukkerpresning
er afbildet.
Imidlertid have de Gamle neppe kjendt det krystalliserede
Sukker, allermindst det raffinerede; thi sorst i det 15de Aar-
hundrede opfandt en Venitianer Kunsten, at forvandle det
brune Muscovadosukker til en hvid krystalliseret Masse, fom
i de forste Tider kaldtes „Veuitianfl Brod".
Den kinesiske Sukkerrorsplante, som afgav dette Sukker,
kom i det 13de Aarhundrede til Nubien og ZEgYPten, i det
14de til Sicflien; (Lafitan omtaler en af Wilhelm II, Konge
af Sicilien, til Klosteret St. Benedict foræret Molle til
Knusning af Sukkerroret, samt Privilegiet og Tilbehør).
Aaret 1420 forplantede Dom Henrik, Infant af Portugal,
Sukkerroret fra Sicilien til det ny opdagede Madeira. I
det 15de Aarhundrede overførtes Planten til Domingo og
det øvrige Vestindien, saa at ved Kolumbus's anden Op-
dagelsesreise Sukkerrorets Kultur allerede havde udbredt sig
paa Domingo.