Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark
Forfatter: Fr. Øtten
År: 1871
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 664.12 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000073
Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Ror- og Roesukker bestaae af:
Kulstof................. 42,225 ]
Brint........... 6,600 > = 100.
Ilt...............51,175 )
■ Ogsaa nf Sukkerrunkelroen har man flere Arter:
den Schlesifle,
den Sibiriste,
den Magdeborgske,
den Franste.
Ligesom ved Sukkerroret indeholder den oberste Deel af Roen
ingen Sukker.
Sukkerroen trives bedst i de nordlige Lande.
Sukkerroernes Saft har i Gjennemsnit folgende Sammen-
sætning:
Sukker............12 til 15 1
Dand............... 77 - 82 \ i 100 Dele.
Trevler........... 4 - 5 l
Saltdele.......... 2 - 3 )
Der gives Roer, der indeholde 18 pCt. Sukker; der
udvindes for Tiden i Gjennemsnit 8 pCt. rem krystalliseret
Sukker af 100 Pund Roer.
En Tonde Land, dyrket med Sukkerroer, giver i Gjen-
nemsnit 300 Centner sukkerrige Roer, eller å 8 pCt. omtrent
24 Centner Raasukker (»raffineret).
Rorsukkeret vindes ved Udpresning af Saften af Roret,
den indvundne Safts Jndkogning under Tilsætning af Kalk
og andre klarende Midler, den derpaa folgende Askjoling og
Krystallisation. Det raae Sukker indeholder en Deel Melasse
eller Sukker, der ikke kan krystallisere.
Roesukkeret udvindes af Roernes Saft paa en lignende
Maade, dog er formedelst Roernes Saltbestanddele Indvin-
dingen af reeut Sukker langt vanskeligere.
Rorsukkerets Melasse eller Sirup er godt anvendelig for
Mennesker, Roesukkerets Melasse kan kun anvendes som Qvæg-
foder, til Gjodniug eller til Spiritusfabrikation, ligesom ogsaa
Rorsukkermelasse benyttes til Fabrikation af Rom og Arrac.