Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

Forfatter: Fr. Øtten

År: 1871

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 664.12 IB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000073

Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
7 Ror- og Roesukker bestaae af: Kulstof................. 42,225 ] Brint........... 6,600 > = 100. Ilt...............51,175 ) ■ Ogsaa nf Sukkerrunkelroen har man flere Arter: den Schlesifle, den Sibiriste, den Magdeborgske, den Franste. Ligesom ved Sukkerroret indeholder den oberste Deel af Roen ingen Sukker. Sukkerroen trives bedst i de nordlige Lande. Sukkerroernes Saft har i Gjennemsnit folgende Sammen- sætning: Sukker............12 til 15 1 Dand............... 77 - 82 \ i 100 Dele. Trevler........... 4 - 5 l Saltdele.......... 2 - 3 ) Der gives Roer, der indeholde 18 pCt. Sukker; der udvindes for Tiden i Gjennemsnit 8 pCt. rem krystalliseret Sukker af 100 Pund Roer. En Tonde Land, dyrket med Sukkerroer, giver i Gjen- nemsnit 300 Centner sukkerrige Roer, eller å 8 pCt. omtrent 24 Centner Raasukker (»raffineret). Rorsukkeret vindes ved Udpresning af Saften af Roret, den indvundne Safts Jndkogning under Tilsætning af Kalk og andre klarende Midler, den derpaa folgende Askjoling og Krystallisation. Det raae Sukker indeholder en Deel Melasse eller Sukker, der ikke kan krystallisere. Roesukkeret udvindes af Roernes Saft paa en lignende Maade, dog er formedelst Roernes Saltbestanddele Indvin- dingen af reeut Sukker langt vanskeligere. Rorsukkerets Melasse eller Sirup er godt anvendelig for Mennesker, Roesukkerets Melasse kan kun anvendes som Qvæg- foder, til Gjodniug eller til Spiritusfabrikation, ligesom ogsaa Rorsukkermelasse benyttes til Fabrikation af Rom og Arrac.