Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

6 Hvad er Sukker? Ikke Alt, hvad der er sodt, er Sukker; Kemikerne kjende flere Stoffer, der ere sodt smagende, f. Ex. eddikesmir Blyilte, sUøMmdørspAtgTSokyrlte, Glycerin m. m. Kemikeren fjender eudvidere mange Sorter Sukker, f. E. Druesukker, Manna- sukker, Mælkesukker m. m.; han kalder alle de Stoffer „Sukker", der, uddragne af Planter, ved Hjelp af Gjæring omdannes til Kulsyre og Viiuaand; men i Hverdagslivet forstaaes under Ordet „Sukker" den sode Saft, der udpresses af Sukkerroret og i krystalliseret og mere eller mindre raffineret Tilstand konnner i Haudelen. Sukkerroret har nogen Lighed med vort almindelige Ror; man skjelner imellem flere Arter; den kreolifle, den otahaitifle, den violette. Den oberste Deel af Stængelen indeholder ingen Sukker. Planten trives bedst der, hvor Middelvarmen er 19 å 20° B., altsaa i de tropiske Lande. Rorets Saft har i Gjennemsnit folgende Sammen- sætning: Sukker....................18 j Vand og Glutin . . . . 71 ( . 100 Trevler...................10 f Saltdele.................. 1 ) Den i Rorsukker producerende Lande brugelige Frem- gaugsmaade ved Sukkerindvindingen er overordentlig uøkono- misk; af de 18 pCt. Sukker, Roret indeholder, kommer kun 6 pCt. i krystalliseret Tilstand i Handelen. En Tonde Land i Vestindien, dyrket med Sukkerror, giver i Gjennemsnit kun 16 Centner Sukker i krystalliseret Tilstand. Dog forstaaes ogsaa under Ordet „Sukker" det Sukker, som udvindes as Sukkerroer, og hverken Publikum eller Kemien er istand til at stjelne imellem Nor- og Roesukker, naar begge Sorter ere godt raffinerede.