Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

17 Landslrrona Sukkerbrug actiebolag. 800 Sletter å 1,500 Rdl. sv. = 1,200,000 Rdl. sv. „Beterne" (Sukkerroerne) betales med 80 ore pr. Centner. Fabrikken selv dyrker 70 å 100 Tunland aarlig samt sælger Fro til c. 800 Tunland omkring Laudscroua. Desforuden kjobes i Malms betydelige Qvantum „Beter". En svensk Tunland leverer 80,000 Skaalpund. I Malm o kjobes Beterne af 6 å 700 Tunland." (Privat Opgivelse.) Om Sukkerroernes Arter. Runkelroeu (Beta vulgaris L, ogsaa Beta cicla) stam- mende fra Middelhavets europæiske Strandbredder, hvor den som toaarig Plante voxer vildt, bliver dyrket i forstjellige Afarter, som ved Kulturindflydelse stadig formeres. I Saften af alle Varieteter: — Runkelroer, Mangold, Turnips o. s. v. —, indeholdes Sukker; imidlertid anvendes til Sukkerproduktion kun de Sorter, der indeholde den storste Mængde Sukker, medens de andre Varieteter afbenyttes til Qvægfoder m. m. Som meest sukkerholdige ere folgende Arter anerkjendte: 1) den Schlesiste Sukkerroe, hvid med grønne Bladstilke, pcereformet, gronligt eller rodligt Kjod; 2) den Quedlinborger Sukkerroe, slank bygget med rød- ligt Kjod; 3) den Franske eller Belgiske Sukkerroe, flank pæreformet med flint hvidt Kjod; 4) den sideriske Sukkerroe med hvide Bladstilke, plump pæresormet med guulagtigt Kjod. Ferdinand Knauer ved Halle fandt paa sine Roemarker for nogle Aar tilbage en femte Art Sukkerroe, som viste sig særdeles sukkerholdig; han kaldte den „Jmperialroe". Den samme Bkouom frembragte en anden Art for feig Leerjordbund, som han gav Navn af „Electoralroe". 2