Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark
Forfatter: Fr. Øtten
År: 1871
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 664.12 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000073
Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Landslrrona Sukkerbrug actiebolag.
800 Sletter å 1,500 Rdl. sv. = 1,200,000 Rdl. sv.
„Beterne" (Sukkerroerne) betales med 80 ore pr. Centner.
Fabrikken selv dyrker 70 å 100 Tunland aarlig samt sælger
Fro til c. 800 Tunland omkring Laudscroua. Desforuden
kjobes i Malms betydelige Qvantum „Beter". En svensk
Tunland leverer 80,000 Skaalpund. I Malm o kjobes
Beterne af 6 å 700 Tunland."
(Privat Opgivelse.)
Om Sukkerroernes Arter.
Runkelroeu (Beta vulgaris L, ogsaa Beta cicla) stam-
mende fra Middelhavets europæiske Strandbredder, hvor den
som toaarig Plante voxer vildt, bliver dyrket i forstjellige
Afarter, som ved Kulturindflydelse stadig formeres.
I Saften af alle Varieteter: — Runkelroer, Mangold,
Turnips o. s. v. —, indeholdes Sukker; imidlertid anvendes
til Sukkerproduktion kun de Sorter, der indeholde den storste
Mængde Sukker, medens de andre Varieteter afbenyttes til
Qvægfoder m. m.
Som meest sukkerholdige ere folgende Arter anerkjendte:
1) den Schlesiste Sukkerroe, hvid med grønne Bladstilke,
pcereformet, gronligt eller rodligt Kjod;
2) den Quedlinborger Sukkerroe, slank bygget med rød-
ligt Kjod;
3) den Franske eller Belgiske Sukkerroe, flank pæreformet
med flint hvidt Kjod;
4) den sideriske Sukkerroe med hvide Bladstilke, plump
pæresormet med guulagtigt Kjod.
Ferdinand Knauer ved Halle fandt paa sine Roemarker
for nogle Aar tilbage en femte Art Sukkerroe, som viste sig
særdeles sukkerholdig; han kaldte den „Jmperialroe".
Den samme Bkouom frembragte en anden Art for feig
Leerjordbund, som han gav Navn af „Electoralroe".
2