Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

18 Mange Fabrikanter og Handelsgartnere ere stadig be- skæftigede med at frembringe nye Afarter as Sukkerroer ved Hjelp af Krydsning, og derved opstaae da stadig nye Arter, Bastarder, og nye Navne. Saaledes er „Schieblers neue Zuckerrübe" en Afart, som Handelsgartner Schiebler i Celle ved Hjelp af Krydsning har frembragt. Knauers „Jmperial- roe" udmærker sig ved en flank, pæreformet Skikkelse med hvidt Kjod og særdeles krusede Blade; ligesom overhovedet antages, at de lange, flanke Roer indeholde meest Sukker. Foruden de nævnte Arter sindes der endnu en Mængde Varieteter; dertil horer den Magdeborgiske, som er meest yndet i Magdeborgegnm. Meest udbredt er imidlertid den Schlesiske hvide Sukkerroe. Det er Roeproducentens Opgave at vælge af de mange Sorter den, der bedst egner sig for hans Jorder og som sam- tidig opfylder de Betingelser, Formaalet stiller til hans Roer. Uagtet man ikke kan frakjende de forskjellige Arter af Roer en vis Indflydelse paa Sukkerrigdommen, saa er dog allervigtigst med Hensyn til Sukkerholdigheden og Salt- mangelen i de til Sukkerproduction bestemte Roer: Jordsmonnets og Roernes Behandling (Kultur). Sukkerroen forlanger en Jordbund, der er gunstig for Bearbejdningen, for Froets Spiring, for Pælerodens Ind- trængen i Jorden, for Roekjodets Udvidelse samt for Sukker- dannelsen. Jordens Bearbejdning, Plotning, Gravning, Saaeniug o. s. v. kan kun flee, naar den er tilstrækkelig tør. Frøet kan kun spire, naar det lægges i en muldet Jord- skorpe med tilstrækkelig Fugtighed og Varme. Rodens Nedtrængen er vanfleliggjort, naar Pæleroden støder paa Steen eller uigjennemtrængelige Lag. Roen doer, naar Roden netaer staaende Vand. Roekjodets Udvidelse er hæmmet, naar Jordbunden mangler Næringsmidler til Plantens Ernæring. Sukkerdannelsen kan ei skee i ønskeligt Forhold, naar ugun- stige chemifle Sammensætninger ere tilstede, f. Ex. snur Humus.