Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

38 Bel er det rimeligt, at, saasnart denne Industri heri Landet vilde antage saadanne Dimensioner, at derved Statens Indtægter af Sukkertolden for Kolonialsukker væsentlig vilde blive formindflede, vil der være Grund til at paalægge Sukkerfabrikationen en Afgift for at faae dette Udfald i Tolden erstattet, men denne Afgift vil dog komme til at staae i et passende Forhold til Tabet i Toldindtægten og ikke normeres efter Forbilledet af andre Stater, hvor denne In- dustri allerede har saaet en betydelig Udvikling. Sand- synligviis vil Industrien endog have adst'illige Friaar til at udvikle sig, som vilde være saa meget mere rimeligt, som Roedyrkerne ikke strax vilde have Erfaring nok til at frem- bringe de meest fordeelagtige Roer, som f. Ex. Roeproducenterne i andre Lande med en ældre Industri allerede ere i Be- siddelse af. Bortseet fra ben uvisse Beskatningsmaade og Beflat- ningens Størrelse, tale mange Omstændigheder for, at Roe- sukkerproduktionen heri Landet vil kunne trives godt. Der er tilstrækkelig Jordbund, skikket til Roeavling og navnlig fortrinlig Bygjordbund. Endvidere er Produktionen af naturlig Gjodning for- medelst det store Qvæghold betydelig. Den samme Qvantitet Gjodning, f. Ex. som i Magdeborg koster flere Dalere, haves her næstendeels — navnlig i Nærheden af Kjobenhavn — for ligesaamange Marker. Kjobeprism eller Leien for Jorden er hertillands mindre end f. Ex. i Tydskland, medens Udbyttet kan være ligesaa stort. Sukkerkonsumtionen er derved ftørre end i de fleste sukkerproducerende europæiske Lande. Og hvad Klimaet an- gaaer, da er det vel ligesaa mildt som i flere andre Lande, hvor Roesukkerproduktiouen er en lønnende Industri, f. Ex. i Polen og Rusland, Sverrig. Varmeforholdene ere ingenlunde ugunstige, som efter- følgende Sammenstilling af Middelvarmen paa adskillige roe- producereude Steder viser; (sammenstillet efter „Dove's klima- tologiske Bidrag,)