Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark
Forfatter: Fr. Øtten
År: 1871
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 664.12 IB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000073
Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Endvidere er Rentab Mets beregning en betinget af den
valgte Fabrikationsmaade. Den ældre almindelige Maade at
indvinde Sukkeret as Roerne, er den saakaldte „Presmaade".
Herved udpresses Sukkersaften af de fiindeelte Roer og denne
Saft bliver underkastet den videre Behandling. En nyere
Maade er „Diffusionsmaaden" og herved uddrages Sukker-
saften af de itnskaarne Roer ved Hjelp af Kogning.
Det er saaledes en Selvfølge, at efterstaaende Renta-
bilitetsberegning kun repræsenterer en Velledning til at danne
sig et Billede as Forretningens Arithmetik. Desforuden ere
Priserne for de udvundne Produkter og for Biprodukterne
kun antagne efter et Skjsn, men med Vidende og Villie
hverken for hoie eller lave. Da der ingen Roesukkerfabrik
existerer i Danmark, kan man ikke af Erfaring tale om
Roesukkerets Værdi. Derimod ere de øvrige Talstørrelser de
arithmetifle Middeltal af Opgivelser efter Praxis fra forstjellige
tydske Fabrikker.
Det bemærkes ogsaa her, at de største Fordele, Roesukker-
fabrikationen tilveiebringer, tilfalde Roeproducenterne (Land-
mændene) paa Grund af deres Jorders overordentlige Ameli-
oration ved Roedyrkningen.
I den nyere Tid anlægges for det meste Roesukker-
fabrikkerne kun af ftørre Godseiere eller af en Forening
(Aktieselskab) af Landmænd.
I efterstaaende Rentabilitetsberegning er der ikke taget
noget Hensyn til den mulige Beflatning af Sukkerfabrikationen,
fordi indtil videre denne Industri hertillands er ubekjendt
eller rettere sagt ikke indfort, og saaledes en Beflatning fore-
løbig — umulig!
Endvidere er der i efterstaaende Beregning kun een
Fabrikationsmaade „Presmaaden" og een Arbeidsmaade,
Raasukkerfabrikation (III) lagt til Grund, da det vilde være
for vidtløftig her at forklare, under hvilke Omstændigheder
den ene Maade bør foretrækkes fremfor den anden og saa-
ledes at gjore Beregninger for alle afvigende Fabrikations-
maader o. s. v.