Runkelroeavlen og Roesukkerfabrikationen i Danmark

Forfatter: Fr. Øtten

År: 1871

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 664.12 IB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000073

Priisbelønnet af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
61 Endvidere er Rentab Mets beregning en betinget af den valgte Fabrikationsmaade. Den ældre almindelige Maade at indvinde Sukkeret as Roerne, er den saakaldte „Presmaade". Herved udpresses Sukkersaften af de fiindeelte Roer og denne Saft bliver underkastet den videre Behandling. En nyere Maade er „Diffusionsmaaden" og herved uddrages Sukker- saften af de itnskaarne Roer ved Hjelp af Kogning. Det er saaledes en Selvfølge, at efterstaaende Renta- bilitetsberegning kun repræsenterer en Velledning til at danne sig et Billede as Forretningens Arithmetik. Desforuden ere Priserne for de udvundne Produkter og for Biprodukterne kun antagne efter et Skjsn, men med Vidende og Villie hverken for hoie eller lave. Da der ingen Roesukkerfabrik existerer i Danmark, kan man ikke af Erfaring tale om Roesukkerets Værdi. Derimod ere de øvrige Talstørrelser de arithmetifle Middeltal af Opgivelser efter Praxis fra forstjellige tydske Fabrikker. Det bemærkes ogsaa her, at de største Fordele, Roesukker- fabrikationen tilveiebringer, tilfalde Roeproducenterne (Land- mændene) paa Grund af deres Jorders overordentlige Ameli- oration ved Roedyrkningen. I den nyere Tid anlægges for det meste Roesukker- fabrikkerne kun af ftørre Godseiere eller af en Forening (Aktieselskab) af Landmænd. I efterstaaende Rentabilitetsberegning er der ikke taget noget Hensyn til den mulige Beflatning af Sukkerfabrikationen, fordi indtil videre denne Industri hertillands er ubekjendt eller rettere sagt ikke indfort, og saaledes en Beflatning fore- løbig — umulig! Endvidere er der i efterstaaende Beregning kun een Fabrikationsmaade „Presmaaden" og een Arbeidsmaade, Raasukkerfabrikation (III) lagt til Grund, da det vilde være for vidtløftig her at forklare, under hvilke Omstændigheder den ene Maade bør foretrækkes fremfor den anden og saa- ledes at gjore Beregninger for alle afvigende Fabrikations- maader o. s. v.