Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

4 Luther og protestantismens religiøse kunstopfatning. — Billedstrid. legeme og blod flyttes saa at si fra gejstlighedens magt- omraade over paa den enkelte. I dette protestantiske „i, med og under“ ligger hele den individuelle revolution, som bryter med det romerske og det middelaldersk-geist- lige authoritetsprincip. For vort land er vel Luther den mand som har øvet sterkere aandelig indflydelse end nogen anden og et par aarhundreders kultur er i hovedtræk præget af den aand som udgik fra hans virke i Wittenberg. I et pragtfuldt ornat, paa hovedet mitraen, med paa fingeren og stav i haanden, foretar biskoppen gamle forskrifter en katholsk kirkeindvielse. Han rundt kirken og stænker vievand paa murene. Han signer hvert kar i det hellige skridt mod alteret, salver det hyggelig relikvierne i stenen, nyt kirkerum, nemlig Torgau- er slotskapel i 1544. Han kjendte intet til et rums speci- elle hellighed. Rummetogkar- rene blev kun helligegjennem menigmandens brug og kirken fik ingen større hellighed gjen- nem biskoppens velsignelse, men gjennem de ord, som her taltes og de handlinger, som han op, ikke til har blandt andet sagt: tag eller i en kirke saa kan den godt ske paa en plads under aaben himmel, eller hvor der er plads. Hvor Guds ord klinger, i skov eller paa vand eller det være hvor som helst, der er et Bethel og man tør si: Her bor Gud. Ja naar den rette bøn lyder i en sauestald, saa er djævelen mere ræd for den end for alle høie store skjønne kirker med taarn og klokker. Luther hed og at det kirker, en saa den evangelisk-lutherske kirke bragte med sig spores i kirkebygningen og disse skal i enkeltheder senere be- handles. Nogen særlig sterk respekt ligeoverfor den gamle ring efter gaar vel- rum, vandrer med afmaalte højtideligt og gjemmer om- Luther indviede ogsaa et kirkekunst har Luther neppe havt. Men han var absolut ikke kunstfiende og kan ikke bruges som authoritet af dem, som gjerne vil dra i kamp mod kirkelig kunst. Dog interesserede han sig vistnok mindst for bildende kunst, egentlig stod han vel kun i et personligt forhold til musiken, som han sagde var théologien nærmest. Reformationens kunstopfatning repræsenteres af Lucas Kranach i Wittenberg, Luthers ven. Han er reformationens kunstner. Det var ham som kom til at forme den nye religiøst-demokratiske retnings kunst. Det middelalderske menneske tænkte sig jo himlen fuld af gode helgener som man var blit fortrolig med gjennem sagn og legender. Med alt dette brød protestantismen. Demokratisk og sam- tidig renaissance-selvbevidst stilles nu den enkelte uden mellemmænd ligeoverfor guddommen, som tronede ensomt, efterat helgen- erne var vist ud af fantasien. Det kunde nok hænde at para- diset efter dette imellem i fanta- sien føltes no- get tomtog tryk- kende. Kunst- nerisk seet blev alle disse ari- stokratiske hel- gener i sine ele- gante og rige dragter med endnu noget af højmiddelalde- rens store stil lutherske revolution Dette skulde nu' den Ved siden med Adam og Isaks ofring paa hver side. Teppe fra Nuinedal i Kr.a kunstii)du-.triinuscum ,r. Fig. 5. Korsfæstelse her forrettedes. I en alteret, men først paa prækestolen. Han Kan ikke gudstjenesten ske under almindelig dragt gik Det var som den himlens hofetat. — Ud fra dette syrf viet kirkebygningen og dens udstyr mindre opmerksom- han bekjæmper ligefrem den katholske opfatning, skal være noget særlig fortjenstfuldt at bygge der hvor de ikke behøvedes. Selvfølgelig maa sterk forandring i hele den religiøse kultus, som over sig fjernet, havde opløst hele brave folkelige maler Lucas Kranach erstatte, af at være kunstner var Kranach den typiske borger fra en smaaby og det var hans stolthed at spille en rolle i sin by. i formandskabet og blev valgt borgermester, et trykkeri, var apothekeier, solgte sukker og altsaa helt igjennem en folkelig kunstner. Og han fortæller om den hellige historie med manske interesse for trætte, optrin, slagsmaal og typerne er de kjære kjendte, landseknegte vægtere, fede pastorer og strenge dommere, vagabonder og løsagtige kvinder. Hans apostle er virkelige arbejdere med veirhaarde, furede ansigter. Det er bibelen i bonde- stil han skildrer og det biir nu denne stil som gjennem Kristian den III’s udmerkede bibel spredes over Norge- Danmark. Reformationens kunst i dens mest typiske form Han var medlem af kommunestyret, avancerede Han havde vin, var den ger- i gaden og natte-