Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Reformationens norske kirke: alter, prækestol, døpefont. — Ungrenaissancen i Norge. 5 kommer herigjennem ind i folkets kunstneriske fantasi. Kristian IH’s bibel blev i 1550 trykt i Kjøbenhavn af den tyske bogtrykker Ludvig Dietz. Han havde arbeidet i Rostock og Lübeck. Den lybeckske bibel, som ud- førtes i hans trykkeri (1533—1534) udmerker sig ikke blot ved sit smukke tryk men ogsaa ved sit rige kunst- neriske udstyr. Her var træsnit og vakre initialer. Alle disse forsiringer er benyttet i den danske bibel som hvad udstyret angaar er en ren kopi af den lybeckske. Træ- snittene til denne bibel er udført af Erhärt ^Altdorfer, sine gjenfortællinger fører bibelens personer ind i tidens daglige liv f. ex. fortæller at Abraham sad udenfor sit telt og læste aviser, da englene kom til ham, eller lignende historier, som stadig virkelig fortælles. Den lidt smaa- borgerlige interesse for det gamle testamentes sladder- historier mangler heller ikke i denne Wittenbergske kunstkreds. Batseba, en tysk borgerkone fra Wittenberg er med sine veninder kommet til borggraven og vasker sine fødder. David, øiensynlig en yngre tysk fyrste sidder oppe i et vindu i sit slot og spiller paa sin reglementerte Fig. 7. „Lader de smaa børn komme til mig“. Oliemaleri af Lucas Kranach i Larvik kirke. hofmaler hos hertug Henrik den fredsommelige af Mecklen- burg. Hans arbeider er helt i den Kranachske reformations- maner. Det er især det gamle testamente som kunstnerisk skildres, Israels folk er en flok bønder og landseknegte, som drar ind i det hellige land, Samson en robust dyre- tæmmer o. s. v. Typerne er de almindelige germanske som har levet i vore norske byer saavelsom i de tyske og danske. Denne lidt barnslige billedbibel virker paa én saa underlig fortrolig. Det er rent som man husker igjen lidt af barneaarenes eventyrstemning, husker igjen sine første religionstimer med lærerinden som fortalte om Adam og Eva, Isak og Jakob. Og der er over disse træsnit samme naive tidskolorit, som naar de smaa skolebarn i harpe. I baggrunden en ægte renaissanceborg og i borg- graven nogle svaner. Det hele er lidt smaaborgerlig og tysk arrangeret (fig. 2). Naar Italienerne malede Batseba vår hun en yppig, nøgen kvinde. For Italienerne maatte der mere end saadant et lidet fodbad til for at vække syndige tanker hos hans jødiske majestæt. Noget af middelalderens uhyggestemning er der derimod over billederne til Johannes’ aabenbaring. Her havde man Dürers mægtige træsnit at bygge paa, hvor senmiddel- alderens drag mod alt det mystiske faar sit geniale udtryk. Rom fremstilles som den store skjøge, lysestagene flyttes fra Herrens alter, scepteret faldt Guds salvede af haanden. Rigtignok er fremstillingerne i vor bibel mere blit præget