Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Reformationens norske kirke: alter, prækestol, døpefont. — Ungrenaissancen i Norge. 9 prækestol, alter, kalk og disk. — Dette er nødvendige ting, mener præsten, men kirkebillederne har ingen anden nyttig brug end at brændes. — Maa man ikke engang ha et krusifiks, spør bonden og den strenge præst mener med Lactantius, at der er ingen sand religion, hvor bil- leder er og jo færre billeder, jo renere er den rette og sande religion. Om krusifiks tør han ikke bestemt udtale sig, thi i den hellige skrift lyder intet derom, men under pavedømmet skede ogsaa stort misbrug med korsene i Fane, Opdal, Røldal og Enstad. — Han saa helst at alle billedstøtter vare paa ild, hvilket Gud give havde skeet for hundre aar siden. — Men skal der da ingen prydelser være i kirkerne, spør bonden sørgmodig. Og i sit svar herpaa gir præsten den lidt sirenge billedfientlige reforma- tions kunstner- iske program. Vil folket abso- lut ha prydelser kan man male herlige senten- ser af den hel- lige skrift, hel- ler ikke laster han sandrue historier, det er folkelige fortæl- lende scener, som Kranach og hans skole yndet, og han citerer sin ven Nils Hem- Fig. 11. Kvinde paa ligstraa i ligdragt. Arendals museum. Forf. fol. mingssøn i Kjø- benhavn, der nok helst vilde at der ingen billeder var i de kristne templer. Men sædvanen er mægtig og han gir Guds tjenere det raad at taale historisk maling og billeder. Han til- lader ogsaa krusifikset, men ellers intet af de gamle billeder. Og biskop Skielderup præket mod de afgudiske billeder og der spilledes komedie paa kirkegaarden af skoleguttene for de afgudsdyrkende, billedglade bergenske borgere og skoleguttene kan tilslut i korus i tragedien ha sunget — paa ægte protestantisk vis — den salme hvormed „En kri- stelig undervisning“ slutter og hvor borgernes synd ordent- lig refses. De (billederne) kunde ei raabe og svare ei hjælpe i sorrig og nød ei redde udaf livs fare — thi bør de brændes i glød. De (som holder paa billeder) maa sig alle skamme Thi de ere lige saa Blinde, døve, dumme og lamme Skulde med dem til helvede gaa. I denne samtale faar man et samlet billede af de to retninger i kunstspørsmaal inden den protestantiske kirke: en mere tolerant, som repræsenteredes af bonden, og bag hvis sindige spørsmaal man vistnok kan se den borger- lige opposition i Bergen, en anden repræsenteret af den lærde og mere paagaaende prest, som gjengiver bispens egne meninger. Luther og reformatorerne har vistnok her staaet nærmere bondens ulærde standpunkt. Naar biskop A. C. Bang i dette Skielderups skrift ser evangeliske tan- ker saa er det neppe helt rigtig, hvis han med evangeliske mener lutherske: Skielderup hørte til den kreds af unge mænd ved universitetet og kirken som i reformationens første tid paavirkedes af Nils Hemmingssøns tankeklare kalvi- nisme. Og den reformerte kirke gik strengere frem lige- overfor kunsten end den luther- ske. Det er den reformerte kunstopfatning dette skrift i høi grad er præ- get af. Det er ogsaa bondens standpunkt, hans lyst til at smykke sin kir- ke som i aar- hundreder skulde bli den sejrende ogsaa inden den pro- testantiske kir- ke, indtil i det 19. aarhundre- de igjen bispens meninger mere og mere har gjort sig gjældende. Ældre prester husker endnu blandt sine gamle forgjængere ivrige billedstormere. Provst P. Koren har fortalt forfatteren en karakteristisk historie fra sin far Laurentius Korens første prestetid. ' Da han i 1827 blev prest til Vanelven fandtes et St. Jetmunds billede som menigheden altid hilste paa, naar de traadte ind i Kirken. Den unge prest vilde straks fjerne dette pap- istiske billede, men medhjælperen sagde at menigheden ikke vilde taale det. Dog havde han et middel. Den næste søndag havde St. Jetmund en floshat paa hovedet og efter dette var det ikke saa vanskelig at faa St. Jetmund væk. Reformationen i Norge vokste ikke frem som nogen indre trang hos folket som i Tyskland, eller i forbindelse med en national politisk vækkelse som i Sverige — den blev direkte importeret fra Danmark og var et led i den danske politik i Norge. Men intet viser den katholske kirkes svækkelse bedre end at denne næsten modstands- 2 Norske kirker i nyere tid.