Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

16 Luther og protestantismens religøse kunstopfatning. — Billedstrid. den gamle middelalderske skabform med døre til at lukke. Vi har et godt saadant bevaret i Fjære kirke med frem- stilling af nadverden i midten, korsfæstelsen og opstan. delsen paa dørene (fig. 18). Ved siden typiske renais- sancesøiler og over renaissancegavle. Ogsaa her ser man renaissancens nyvakte glæde over snekkerarbeide med interesse for søiler, vakre profiler og gavle. I Holt kirke findes et lignende nu helt ødelagt arbeide. I Venebyg- dens kirke (fig. 19), Ringebu, har vi en anden af disse første protestantiske billedtavler. af vore billedtæpper og har fremstillin- ger af korsfæstelsen, opstandelsen, Jesu i Gethsemane og frem- visningen for folket. Paa siderne de slan- ke fint kannelerede søiler. Vingerne og topstykket er nyere. Det kan godt tænkes at der endnu i vore kirker findes adskil- lige minder om denne protestantismens før- ste alterudsmykning og man bør ha sin opmerksomhed hen- vendt paa nævnte lil- le høist interessante gruppe, der netop vi- ser den første evan- geliske kirkes kunst- bestræbeiser i mod- sætning til den senere strengere retning som kom op og som re- præsenteredes af bi- skop Skielderup. I sin „Kristelige un- dervisning“ mener han at vil man smykke herlige sentenser af den hellige srift. nu paa altertavlene istedenfor billederne, vi faar de saa- kaldte kathekismusaltertavler, hvoraf et betydeligt antal er bevaret fra forskjellige kirker her i landet. Luther begyndte at trykke sin kathekismus paa smaa tavler, som indrammedes og hængtes op i kirker og i privatboliger. De solgtes for en 2—3 pfennig stykket, men kun en eneste af disse Luthers tavler er bevaret til vor tid. Siden samlede han tavlenes indhold i sin lille kathekisme. Her er kathekismusaltertavlens forhistorie at søge. Man overførte de trykte ord, som hang i kirkerne paa alterskabets side. Det gamle middelalderske skab med sine døre passede udmerket. Tilslut biir det en fast type som biskop Skielderup’s eftermand mag. Anders Fos paa en synode i 1589 ligefrem fastslaar. Der gjøres tre tavler alle lige høie. Opslaaede Paa forsiden delt Den er som en række op i flere lige store firkanter Daa- ben. Troen. Nad- verden skal de se saaledes ud: ______Paa bagsiden Lovens 1ste tavle. Fadervor. Lovens 2den tavle. i kirke. Era Tingelstad 2. Broderet Altertæppe med bibelske fremstillinger. Hvaløerne, desværre I I ‘'1 I i sin kirke, er det bedst at „male Dette overflyttes Ved at lukke side- tavlerne: Paa forsiden. 1ste tavle. 2den tavle. Paa bagsiden. Fadervor tavle fra har endnu den gotiske spidsbuevirkning. Den midterste dob- belt saa bred som de to øvrige, som med gangjern fæstes en til hver side, saa de baade kan slaaes sam- men og slaaes op hver til sin kant. Disse bogstavsal- tertavler blev meget almindelige og holdt sig ind i næste peri- ode. De præges af renaissancens snek- kerinteresse. Folke- museet har flere. En noget forandret i nyere tid, De sikkert og vakkert skaarne bogstaver har her været forgyldte mod lyseblaa bund. Altertavlen fra Heggen er ogsaa et vakkert renaissancearbeide fra 1595 (fig. 20, 21). Allerede den katholske tid havde sine alterduge. Den sterke evangeliske fremhævelse af alteret som Herrens bord har nok ofte faaet reformationens kvinder til at sy vakre bordduge til alteret. Peder Plade siger at „alteret skal staa med rene klæder paa, som hver vil jo have en ren dug paa sit bord om søndage og andre hellige dage