Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Reformationens norske kirke : alter, prækestol, døpefont. — Ungrenaissancen i Norge. endsige paa det bord, der Jesu Christi legeme skal handles paa“. En særlig karakteristisk renaissancedug har folke- museet faat fra Tingelstad kirke (fig. 22). Her er bro- deret disse bibelske renaissancescener, som kjendes fra tidens billeder. Bathseba i bad foran en renaissancefontaine, med David som spiller paa harpe oppe i sit slot. Vi har Herodes’ gjestebud og Johannes’ henrettelse, Salomos dom og en række andre livlig fortalte renaissancescener. For nadvertjenestens skyld fik man nu foran alterbordet alterringen og knæfaldet. Den havde baade rund og fir- kantet form og det er mulig at den firkantede form er Den reformerte kirke havde intet særlig kor. Efter det norske material synes man heroppe at holde paa koret som et eget rum, skjønt vi ogsaa som ved Hartmark kirke fra 1613 har et tidlig exempel paa kirke uden kor. Senere skal vi se flere gudshuse bygget uden særskilt kor. Hvorvidt man ogsaa her i landet i den første protestan- tiske tid har skilt kor og skib med sprinkler, væg eller endogsaa med dør er et spørsmaal jeg endnu ikke tør udtale mig om. Rent teoretisk seet skulde saadanne spærrevægge ikke ligge for den lutherske tankegang, som jo aabnede det gamle middelaldersk afspærrede kor. Men Fig. 23. Interiør fra Holdhus kirke med prækesto fra 1570. ældst. I begyndelsen var de nok ganske smaa, nær sat op til alteret, senere blev de større. Paa flere tidlige al- terringe har jeg set enkle firkantede spilrer, senere fik de forskjellige former. Ungrenaissancens smekre søiler har gaat igjen paa de ældste uden sterke profiler, jevnt tykke og med den harmoniske holdning som præger alt som renaissancens er. Paa en prækestol fra Vassaas vil man se et exempel paa disse søiler (fig. 34). Disse søilers karakter gir et godt billede af formsansens udvikling fra ungrenais- sancens smekre slankhed til den arkitektoniske renais- sances sterkere former over i barokens uensartede stil. Desværre er de gamle alterringe nu ofte ombyggede, men endnu har vi her et material som ogsaa trænger at un- dersøges før det forsvinder. Hvorvidt koret som særskilt rum hørte med i den ældste protestantiske kirke har der været adskillig uenighed om. Nonke kirker i nyere tid. da man baade fra Tyskland og Danmark har tidlige kor- skranker, er det ikke umulig at saadanne har været i kirkerne ogsaa hos os i den ældste tid. Noget typisk tidlig exempel kjender jeg derimod ikke. Ved Holdhus kirke fra slutten af 16. aarhundrede er koret opfattet som eget’rum med smal indgang og to gjennembrud i væggen (fig 23). Prækestolen fik en ganske anderledes fremskudt stilling i den protestantiske gudstjeneste end i den katholske. Rig- tignok var allerede i senmiddelalderen prækener blit mere almindelige, men nogen katholsk prækestol hos os er dog neppe bevaret. Prækestolen fra Nykirke (fig. 27) har de senmiddelalderske pergamentmotiver, som holdt sig udover i det 16. aarhundrede og den ligner i typen og konstruk- tionen helt de senmiddelalderske i de katholske lande. Ogsaa søjlerne er de samme snoede, som paa alterskab (se Norges kirker i mid. fig. 375, 376, 379). Dette blev