Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

18 Luther og protestantismens religiøse kunstopfatning. — Billedstrid. ogsaa reformationens ældste prækestol. Foruden den af- bildede har vi vistnok havt denne prækestoltype i den nedbrændte Slagen kirke. Og saadanne har der nok været Fig. 24. Bogstol fra 1574. Norsk Folkemuseum. flere af i den første refor- mationstid. I Stavanger domkirkes regnskaber fra 1554—56 nævnes Nils Olavson som gjorde præke- stolen for domkirken og den har nok havt samme gotiserende præg. Funten nede i kirken, alteret oven i kirken og prækestolen midt imellem, siger Peder Plade, for at naar eders sogneprest præ- diker klart og rent, da be- viser han sin lærdom ved de tvende høiværdige sakra- menter. Derfor slaar han med den ene haand ned til funten og den anden op til alteret, og de staa paa begge sider ved præke- stolen som Cherubim stod omkring arken. Prækesto- len, siger han videre, skal ikke være en bogstol nede paa jorden, men deilig op- bygget paa den søndre side i kirken. Selvfølgelig kunde der ikke med engang i hver en kirke bli reist prækestoler. Det tog sin tid og vi ser baade biskop Jens Nilssøn og biskop Glostrup saa sent som 1622 nævne at der ikke findes prækestole. Man har da isteden brugt bogstole. Allerede middelalderen kjendte disse tildels rigt udstyret og de nævnes i vore kilder (se Gamle norske hjem s. 51). Nogen bevaret bogstol fra middelalderen har vi dog ikke. Derimod er der til folke- Fig. 25. Timeglas, gave fra postmester Malthe. N.F. museet indkommet en meget interessant bog- stol, antagelig fra en kirke nordenfjelds med aarstal 1574, Herrens bøn paa pladen og evan- gelisternes navne paa foden (fig. 24). Den hø- rer ind i den sentens- glade kulturkreds, som skabte baade kathekis- musaltertavler og kathekismusprækestoler. Pladen staar paa en smal skarpt snoet søile lig den, som findes paa prækestol fig. 27. Folkemuseet har endnu et par bogstole, en fra Indset kirke, Østerdalen (fig. 26). Selv om den har senere stilpræg hører den i typen til de senmiddel- alderske. I det bayerske nationalmuseum, München, findes en lignende fra det 15 aarh. Ogsaa i andre kirker findes endnu enkelte bogstole, saaledes en ganske god i Fiskum gamle kirke. De har da været stillet op foran midt- gangen og præsten har da herfra holdt sin præken. Disse bogstole har ikke altid været særlig vakre, og Peder Plade sammenstiller dem med et skabilken (hiffgeppe). Biskoperne har ogsaa „deilige prækestole“. prækestole er den] af Østen Baardsen til Degernes kirke skjænkede fra 1554 (fig. 30). Rakkestad- præsten Østen Baard- sen som gav denne prækestol er den be- kjendte kriger som under syvaarskrigen fra prækestolen op- fordrede bønderne til at gribe til vaaben. Han steg ogsaa selv tilhest og anførte sin trop. Han havde den lykke, som det staar i en gammel beret- ning, med egen haand at nedlægge mange svensker og fik i en kamp sitene ben bort- skudt. Prækestolen har samme inddeling som den i fig. 27 afbil- dede og har perga- mentmotiver og vaa- ben. I de nedre felter har vi godt skaarne ivret for at faa erstattet disse med En af de ældste daterede norske Fig. 26. Bogstol fra Indset kirke, Østerdalen. Norsk Folkemuseum. apostle, hvilket viser at man i reformationens første tid ikke var særlig ængstelig for billeder. Peder Plade anbefaler ogsaa ligefrem at opbygge sin stol af de ødelagte altere, som „nu saa mange findes allevegne udi kirker“. Figurerne paa denne prækestol er da ogsaa paa rent middelaldersk vis sat ind paa prækestolens felter. Fra Holdhus kirke kjendes en prækestol fra 1570 (fig. 23). To felter viser stjerner i ring og geometriske former, paa en side staar en udskjæring lig et kar, medens det fjerde felt har dege- nererede pergamentmotiver. I det gode kirkeinteriør fra Tingelstad kirke findes en prækestol fra 1579 med samme inddeling, som de to først