Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

20 Luther og protestantismens religiøse kunstopfatning. — Billedstrid. Fig. 81. Døbefont fra Hjartdal kirke. N. F. Fig. 32. Døbefont fra Langenes kirke Nordland. Fig. 33. Døbefont fra Slemdal kirke. Skiens museum. trædøbefonter, som tidligere har været regnet til middelal- ler i 1593 at han selv matorerne beholdt denne skik tiltrods for at de bekjæmpede den katholske lære, at svanger- skabet gjorde en kvinde uren. Var det høifornemme damer førte bispen dem selv op i kir- ken, som Jens Nilssøn fortæl- ledte Peder Iverssøn til Fritzøs deren tror jeg for en del skriver sig fra denne tid. At en enkelt nok kan gaa ned i middelalderen tror jeg, men de fleste hører vistnok den efterreformatoriske tid til (fig. 33). Tidens snedkerinteresser i vakkre slanke former gaar igjen i en døbefont fra Hjartdal kirke (fig. 31). En anden tidlig døbefonttype er fra Langenes kirke i Nordland med aarstal 1600 samt fremstilling i felterne af Adam og Eva og blomsterornamentik (fig. 32). Lige indenfor yestdøren, tilvenstre for indgangen findes endnu imellem bevaret et rum uden bænke, saa bredt som to bænkerader og med høie sprinkelvægge. Dette rum har forskjellige navne: „Ko- nestolen“, „sladrestolen“ eller „funten.“ I ældre beskrivelser finder man de samme navne. Her stod døbefonten og her foregik daabshandlingen. Bænken foran dette rum er ogsaa undertiden ind- klædt. Dette andet rum antar arkitekt Kielland har været „indgangskonernes.“ I den katholske tid betragtedes moren som uren lige til 40 dage efter fødselen og hun maatte knælende bede presten at opta hende i kirkens skjød. Refor- Fig. 34. Prækestol fra Vassaas fra 1588. Forf. fot. hustru „fru Margrete Brede i kirke efter hendes barne- fødsel.“ Ifølge recessen 1539 skulde der betales Va pund smør for hver kone, hvis man eiede mindst 5 kjør, for de andre 4 skilling. Man ser ogsaa nævnt, at bønderne ikke altid var villige til at betale presten denne afgift. I Aardal i Sogn holdt skikken, at „indgangskonerne“ blev siddende i vaabenhuset til presten efter indgangssalmen gik ind til dem, sig lige til midten af det 19. aarhundrede. Efter en kort for- maningstale gik de gifte mødre ind i „konestolen,“ de ugifte slap ikke ind der, men maatte sætte sig i skibet. Det er muligt at den indgjærdede stol foran daabsrummet var bestemt for indgangs- konerne. Imellem kan vel ogsaa daabs- følget ha havt sin plads her (fig. 39 -41). De hellige kar blev nu færre. Cibo- rium og monstrans brugtes ikke mere, kalken maatte faa en større skaal. Imel- lem ser man at enkelte dele af den middelalderske kalk beholdes, men det er tydeligt at ogsaa ved nyanskaffelser beholdes den gamle middelalderske form.