Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Reformationens norske kirke: alter, prækestol, døpefont. — Ungrenaissancen i Norge. Der afbildes tre kalke fra Holter, Frogner og Hens kirker (fig. 35). Den første har vistnok Oslo bystempel og har Fig. 35. Kalke i Holter, Frogner og Hens kirker. ogsaa kalk af forgyldt kobber. I Løiten, Elverum og Tryssil kirker var ornamenterne „be- røvet af de svenske i næste forgangen feide.“ Der næv- nes lysestager og lysekroner, ofte beslagne kister til at op- bevare messeklærne i. Det har været kister lig de i „Gamle norske hjem“ afbil- dede under fig. 166, 167,168, 172. Der omtales stadig tjære- kjedel, saa man maa ofte ha tjæret sine kirker. Gamle døbefade til funten nævnes imellem, dansk bibel omtales Fig. 36. Kalk af forgyldt kobber fra Viker kirke. Oslo bispegaard. viser et godt exempel paa en tidlig dog helt bygger paa den hævdvundne Samme tidlige form kan- fra middelalderen har en ogsaa en i Lom og Hof kirke. den slanke middelalderske stet, den anden har nyere skaal, medens den tredje renaissancekalk, som middelalderske form, ske sandsynlig helt kalk fra Viker kirke som biskop Bang har reddet; den opbevares nu i bispegaarden i Oslo (fig. 36). I Dagalien kirke har man en sognebudskalk af tin med aarstal 1575. Døbe- fadene blev de samme som afbildede i Norges kirker i middelalderen. I den saakaldte Huit- feldts stiftsbog fra 1575 i rigs- arkivet findes for flere sønden- fjeldske kirkers vedkommen- de inventarielister. Desværre nævnes her intet om præke- stole, altertavler, døbefonte, pulpiturer og lignende Deri- mod nævnes klokker og kalke samt alterklær. Kirkene har havt en eller flere klokker, ofte haandklokker, kalk og disk af sølv; imellem havde de Fig. 37. Almissetavle fra Helgens kirke. N. F. ofte, i Gausdal kirke og forgyldt nævnes middelalderske relikvieskrin af emalje. Ogsaa lysestager af kobber omtales fra Frons kirke, hvilket vel ogsaa har været emaljestager. Om renais- sancens lysestager se: Wallem „Lys og lysstel“ og fig. der 19—22, 33, 31,52—56. I vore middelalderske kilder tales der baade om orgel og om at bygge orgel. Noget beva- ret middelaldersk orgel kjendes imidlertid ikke. Den reformerte kirke yndet ikke orgelet, som den fandt verdsligt og de kaldte den gjerne „papistlirekasse.“ Selv Luther, som elsket musik, var ikke særlig gunstig stemt for orgelet. Dog blev det taget i brug i Wittenberg, men ikke for at akkompagnere koret eller me- nighedssangen, det blev spilt paa for sig under gudstje- nesten. I begyndelsen maa menighedssangen ha artet sig svensk. Et skrin af kobber Det er vel i Fra Sollien kirke, Østerdalen. N. F. Fra Strømsø kirke. N. F. Fra Strømsø kirke. N. F. Fra Aurdals kirke. N. F. Fra Hcggen kirke N. F. Fig. 38. Kirkeblokke. [‘'rå Ytre Rendalen kirke. N. F.