Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

22 Luther og protestantismens religiøse opfatning. — Billedstrid. Fig. 39. Koncstol og daabsrum fra Moster kirke. Fot. Kielland. som skraal, idet enhver sang efter eget tykke. For at modarbeide dette udgav Hans Thomissøn sin salmebog, som ved kongebud befattes anskaffet og brugt i hver kirke sammen med Palladius’ manuale og Jespersens graduale. Salmebogen skulde lænkes til klokkerstolen. For at faa menighedssangen op, interesserede Luther sig meget for sangkor. Omkring 1600 forenedes orgelmusikken og salmesangen. Man forenede det imellem ogsaa med instrumentalmusik. Som man saa lod Geble Pedersen i sin domkirke bygge et orgel og uddannede en organist, saa orgler har i vore kirker været i brug fra reformationens første tid. Paa landsbygden blev dog orgler sent alminde- lige. Wilse fortæller saaledes, at Trøgstad var en af de tre landsens kirker søndenfjelds, som havde orgler. Dette er vel noget overdrevet, men viser dog at de ikke var synderlig almindelige. Fem daglige gjerninger havde man at gjøre i sin sogne- kirke, siger den oftere nævnte Peder Plade, nemlig: bede, høre Guds ord, gaa til sakramentet, synge og give almisse. En fattigblok stod ved kirkedøren. Den skulde ha to laase for sig (fig. 38). Desuden skulde der bæres ind under gudstjenesten en tavle for de fattige (fig. 37). For kirken stod en blok ved korindgangen. Ogsaa for kirken fandtes almissetavler; medens almissetavler kjendes fra middel- alderen, forekommer almissepunger først efter reformationen; hvorvidt de benyttedes i den første tid kjender jeg ikke, ligesaalidt om skibsmodeller i kirkerummet, som udeluk- kende er en protestantisk skik, var i brug allerede i det 16. aarhundrede. Vi ser ogsaa at Geble Pedersen lod bygge et skab nede i kirken til opsamling af gaver til de fattige. Spor af noget saadant ved jeg ikke at ha set i norske kirker. En del udenlandske klokker kommer ind. Klokke- støber Wilhelm Wegvart i Deventer havde en fra 1569 i Naustdal kirke, i Vardø var en fra samme aar af Mathis Benninck. Redaktør A. Schibsted har paa sit landsted en fra Sortlands kirke fra 1576. Ogsaa klokker med figurfremstillinger forekommer. En klokke i Berg, Tosken, Tromsø amt har ifølge N. Nicolaysen en St. Olav i pladerustning, baret paa hovedet, helle- bard i ene haand, æblet i den anden, staaende paa hedenskabets uhyre. Den bærer det sene aarstal 1585. I modsætning hertil havde kirkeklokken i Romelands kirke i Baahuslen en reformationsfremstilling, idet Johannes peger paa den korsfæstede. Paa den anden side Moses og døden. Det er samme motiv som første side af billedbibelen. Klokken er fra 1567 og gydt af Hans Brandt i Wismar. Tiden havde stor interesse for urverk og der lavedes i denne tid flere berømte. Keiser Karl V.’s mani for ure er noksom kjendt. Kristian III. lod arbeide et berømt ur, som tilslut havnet i Kjøbenhavns universitet. Den kultur- interesserede Geble Pedersen skaffede sig et urverk til sin domkirke og forskrev ogsaa en smed — sandsynligvis fra Holland — til at passe paa uret og reparere det. Jeg kjender ikke urverk ved kirker nævnt andetstedsfra i reformationstiden her i landet. Fig. 40. Konestol fra Urnes kirke. Fot. Kielland.