ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
24 Luther og protestantismens religiøse kunstopfatning. — Billedstrid. søile faar et eget fantastisk „kandelaberpræg“, som i sine udprægede former sjelden forekommer hos os, men deri- mod har paavirket vor tidlige renaissances spinkle kane- lerede søiler. Ungrenaissancens hovederobring var akan- tusmotivet, dette motiv, som stadig gjenfødes i historien, skifter karakter og varieres efter tidernes forskjellige smag. Fra Italien kommer det op gjennem Europa, den nordeuropæiske senmiddel- alder griber motivet og gir det først en række gotiske kruseduller, senere renses akantusranken ogsaa her nord efter klassiske forbil- leder og paa møbler og kirkeinventar ser man mo- tivet isprængt med renais- Fig. 43. Nes kirke, Lyster, dekoreret med løv. Fot. Thomhaw. sancens blomster og frugter, dyrehoveder og faunmasker, medaljoner med antikiserende portræter o.s.v. Og i de kunst- neriske motiver kommer en primitiv og folkelig fortæller- trang ind, som er den første reformationstid egen. Dette dæmpes lidt^af den anden generations noget lærde kunst- foragt. Den folkelige bevægelses ledere fik snart noget af den stuelærde over sig. I vor bondekunst fortsættes saa denne folkelige reformationskultur. Den tidlige renaissance hos os er ingen rig stil, ingen skapende som den tidlige gotik, eller den senere barok. Det er som man stadig merker at man gaar om i ruiner. Men op blandt ruinerne spi- rer dog de nye skud og man omfatter kanske disse med en særlig kjærlighed, dels fordi de er sjeldne — og det sjeldne har nu engang en særlig tiltrækning — dels ogsaa fordi man ved at disse smaa skud trods alt hænger sammen med den stærkeste kunstneriske kultur, som Eu- ropa i nyere tid har eiet. Des- uden ligger her spirerne til den rigere kirkelige kunst, som vi nu skal se vokse frem i vort land, præget af en arkitek- tonisk stil, — vor høirenaissance, om man vil bruge dette lidt for stolte navn for at betegne den rige snedkerkultur, som i Kristian IV’s første tid herskede i vore byer og bygder. Fig. 44. St. Olav under renaissancebue. Olav Engelbrektsöns segl fra 1527.