ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 27 For statens sikkerheds skyld ensartet religion, men det gjælder ogsaa at arbeide sig til ensartethed paa .de andre omraader. En forfatter som skildrer tidens religiøse strømninger siger: „naar en tid biir grebet af en saadan iver for det systematiske, regelbundne og biir grebet af den netop paa det omraade, som er midtpunktet i dets aandsliv (o: det religiøse) kan man være temmelig sikker riske omraade. En stil fødes nemlig ud af en tids aan- delige fysiognomi, stilen er et af de mange beviser paa aandsvirksomheds fællesskab og historiens bevægelser paa de forskjellige omraader hænger sammen med faktorer som inderst inde er sjælelige. En tids stil gjenspeiler en tidsal- ders sjæleliv, som sproget, literaturen, théologien, menne- skets væsen og optræden gjør det. Fig. 47t Nadverdeo. Maleri af Pieter Aertsen. Andebu kirke. Forf fot. paa, at denne iver ikke indskrænkes til dette ene omraade.“ Det er rigtig. Vi skal se det samme paa aandslivets for- skjellige omraader og paa det rent stilistiske. 1 skoleundervisningen skulde det latinske sprog besørge dette og indøvelsen gik overalt efter samme melodi. Alt ordnedes: filosofi, theologi, hver ting paa sin plads. I literaturen ser man den gamle folkepoesi gaa over til kunst- poesi og endnu ejendommeligere er at se hvorledes de her karakteriserte strømninger ogsaa gjenfindes paa det kunstne- Det kunstneriske grunddrag i den periode, som her skal søges skildret er hos os det samme som paa det aandelige omraade. Man faar det systematiske, det regel- bundne, det vel afbalancerede. Ungrenaissancens urolige overgangstid er hos os kunstnerisk svag, iallefald paa kir- keinventarets omraade — draget mod høirenaissance kom- mer derimod ganske anderledes tydelig frem. Vi kan her i vort enkle materiale følge de strømninger som behersket tiden. Ligesom man i vor broncealder finder vaaben med