Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 27
For statens sikkerheds skyld ensartet religion, men
det gjælder ogsaa at arbeide sig til ensartethed paa .de
andre omraader. En forfatter som skildrer tidens religiøse
strømninger siger: „naar en tid biir grebet af en saadan
iver for det systematiske, regelbundne og biir grebet af
den netop paa det omraade, som er midtpunktet i dets
aandsliv (o: det religiøse) kan man være temmelig sikker
riske omraade. En stil fødes nemlig ud af en tids aan-
delige fysiognomi, stilen er et af de mange beviser paa
aandsvirksomheds fællesskab og historiens bevægelser paa
de forskjellige omraader hænger sammen med faktorer som
inderst inde er sjælelige. En tids stil gjenspeiler en tidsal-
ders sjæleliv, som sproget, literaturen, théologien, menne-
skets væsen og optræden gjør det.
Fig. 47t Nadverdeo. Maleri af Pieter Aertsen. Andebu kirke. Forf fot.
paa, at denne iver ikke indskrænkes til dette ene omraade.“
Det er rigtig. Vi skal se det samme paa aandslivets for-
skjellige omraader og paa det rent stilistiske.
1 skoleundervisningen skulde det latinske sprog besørge
dette og indøvelsen gik overalt efter samme melodi. Alt
ordnedes: filosofi, theologi, hver ting paa sin plads. I
literaturen ser man den gamle folkepoesi gaa over til kunst-
poesi og endnu ejendommeligere er at se hvorledes de her
karakteriserte strømninger ogsaa gjenfindes paa det kunstne-
Det kunstneriske grunddrag i den periode, som her
skal søges skildret er hos os det samme som paa det
aandelige omraade. Man faar det systematiske, det regel-
bundne, det vel afbalancerede. Ungrenaissancens urolige
overgangstid er hos os kunstnerisk svag, iallefald paa kir-
keinventarets omraade — draget mod høirenaissance kom-
mer derimod ganske anderledes tydelig frem. Vi kan her
i vort enkle materiale følge de strømninger som behersket
tiden. Ligesom man i vor broncealder finder vaaben med