Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

28 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. samme form og samme spiralornamentik som de der bares af Homers helte, vil man i vor enkle snedkerkunst gjense de samme tanker, som renaissancens store arkitekter med genial sikkerhed fremsatte og som nu endelig griber om sig i vor hjemlige stil efterat middelalderen var overvundet, reformationen havde klarnet og tat en fast form med latin og ortodoxi. I modsætning til sengotiken beror renais- sancens virkninger rent teknisk paa fladerne og deres be- grænsning og det gjælder at fremstille gjenstandens form saa klart og sagligt som mulig. Derfor ogsaa en bevist stræben mod geometrisk enkelhed i grundrids og opbygning. Sam- tidig faar de enkelte dele, fladerne, formerne og linjerne en særlig teknisk betydning, hvoraf igjen fulgte de for- skjellige deles in- dividualisering og kontrastmæssige opstillen, som var gotiken ganske fremmed. De for- skjellige led arbei- des frem og man faar en afveien af de horisontale og vertikale tenden- ser. En søile eller en pilaster med sine klare enkelt- heder stilles op paa tverbjelken. Hertil kommer ho- vedelementet i alle klassiske perio- ders kunstneriske følelse, det være renaissance, antik eller empire, nem- Fig. 48. Batseba i badet. Fra Fredrik II’s bibel. lig sansen for det symmetriske. I det gotiske system ser man de forskjellige led vævet i hverandre, i opbygningen en overveiende vertikaltendens, i fladefyldningen retnings- løsheden. Der afbildes (fig. 46) et ægte renaissanceinteriør fra S. Spirito i Florens bygget af G. da Sangallo og man vil bli klar over renaissancens kunstneriske maal og mid- ler. Buerne, pilastrene, tverbjelkerne, fladerne er arbeidet frem hver for sig og danner dog det sikkert vel afbalan- cerede hele. Her har vi denne strenge opdeling efter midtaksen, massens symetri, harmoni mellem det som bærer og det som skal bæres. Anvendelse af murflader, de horisontale linjers overvegt, alt som sterkt skal paavirke i landene nord for Alperne. Hvad Frankrig var for goti- kens kultur, det blev Italien for renaissancens, og trods alle religionsstridigheder paavirkede Italien de protestantiske lande som aldrig før. Italienske lærde underviser ved Europas universiteter, italienske læger kaldes til Skotland og Tyskland, det italienske sprog er den fornemme ver- dens omgangssprog. Italienske kunstnere arbeidet ved hoffene og de germanske arkitekter og malere ansaa det nødvendig for sin udvikling at gjøre kunstneriske pilgrims- reiser til Italien, efterat de religiøse havde ophørt. Paa den maade udbredte den italienske stil sig til Holland, England, Tyskland og Danmark og den naaede ogsaa vore kyster. Det var fra Tyskland og Holland vi fik vor renais- sance. Disse to lande representerer ikke en ensartet utvik- ling. Tysklands sterke periode er at søge i den dekora- tive ungrenaissan- ces tid. Det var som et veir af nye kunstneriske tan- ker havde drevet over dette land, ornamentik dynge- des paa ornamen- tik, idéer paa idéer, klassisk og gotisk, nyt og gam- melt. Men i den følgende tid var det som man ikke kunde frigjøre sig fra indtrykket af denne rigdom og stilen fik ikke anledning til at klarne. Imidlertid vok- ser en anden magt frem nemlig Hol- land, som skal evne at føre stilen videre og særpræge den nye tids opfatning. Historiens dramatiske sammen- stød kan aldrig undlade at fængsle, og da de seige frisi- ske borgere og bønder under Wilhelm den tause af Ora- niens mandige skikkelse reiste sig mod Spanierne, Loya- las krigerfolk, saa var det atter germanerne som reiste sig mod syden, kraftmaalingen skeede ikke længersom paa Luthers tid med disputer og smaa skjærmydsler, men med hele folk under vaaben, byer i brand, med krig paa kni- ven. Og kampen gjaldt ikke bare aandelige interesser, det gjaldt ogsaa at svække sydens eneherredømme paa havene. Holland gik ud af kampen som seierherre og et stærkt nationalt opsving fulgte. Tiaarene før og efter 1600 betegner for Hollands vedkommende ikke bare poli- tisk, men ogsaa stilhistorisk den grundlæggende tid. Den hollandske renaissance biir myndig og arbeider sig frem i