Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 29 bevist modsætning til den tyske. Den fremhæver netop det arkitektoniske i modsætning til tyskernes dekorative tendenser med den ophobning av ornamentik, som den tyske kunst yndet. Sine arkitekturformer havde hollæn- derne hentet fra Italien, men selvstændig bearbejdet. De virker ikke med smaa dekorative motiver, men med stærke former. Hovedrepresentanteme for denne hollandske stil er Vredeman de Vries far og søn, hvis maner kan stu- deres i de talrige mønsterblade, de gav ut. Den holland- ske stil kommer nu snart til at paavirke de andre lande. Først sporer man den i Tyskland, hvor en sterk frem- hæven af de italiensk-nederlandske arkitekturmotiver kom ind. Man kan forfølge bevægel- sen den gamle kunst- og kultur- vei fra Nederlandene over Køln- Westfalen og videre til Øst- og Sydtyskland. I England og Frank- rig merker man ogsaa hollandsk indflydelse og Kristian IV’s byg- ninger hos os staar under sam- me paavirkning. Vore stærke forbindelser med Holland i denne tid er ofte fremhævet. Handelen paa Holland afløser jo for en del den tyske. De henter sin trælast her og bringer os sine varer. Hollandske møbler har i masse været at se langs Sørlan- det og paa Vestkysten og hol- landsk stil har paavirket ganske stærkt i Norge. En saa pludse- lig og stærk kunstinteresse som f. ex. i de par første tiaar af det 17de aarhundrede blomstrede i Stavanger og omegn kan lettest forklares ved den nære forbin- delse med Holland, hvad ogsaa stilen peger hen paa. Hollandske kunstnere kommer hid op, og man saa allerede i forrige kapitel at Geble Pedersen, naar han byggede nyt taarn paa sin domkirke kopierede St. Olavs taarn i Amsterdam. Paa det rent kunstneriske omraade har vi paa en karakteristisk maade dette fremhævet. I Larvik kirke hang et maleri av Lucas Kranach, som paa en maade gir et billede af den tyske ungrenaissance og reformationskultur. Fra en by i nærheden, Tønsberg, har man bevaret et maleri, som ikke tidligere har været kjendt i den kunst- historiske literat-ur, og som gir hele den nye hollandske høirenaissance. Det stammer fra byens Mariakirke og kom efter dens nedrivelse i 1866 til Andebu kirke (fig. 47). Billedet er fra 1569. Jeg har søgt at gjøre det sandsynlig at Fig. 49. Tavlet rcnaissancevæg fra Hedrum kirke. det er malet af Pieter Aertsen i Amsterdam. Han er netop en af disse hollandske renaissancekunstnere, som lærte af den italienske kunst. Lucas Kranachs billede (fig. 7) er en elskværdig folkelivsskildring, daarlig kom- poneret med figurerne om hverandre, altertavlen i Andebu har den store stils præg, her er vel afveiede kompositi- onsmotiver lært av italienerne, av ingen mindre end Michel-Angelo. Kristus sidder med en stærkt fremhævet arkitektonisk baggrund. De naivt elskværdige strømninger i reformationens første aar kan ikke bedre udtrykkes end ved vort Kranachbillede. Hos Pieter Aertsen har vi i den nye tids arkitektoniske opbygning, alvoret, strengheden, som den hollandske stil yndet. Hos os spores begge indfly- delser, ungrenaissancens tyske hænger længe igjen i Ornamen- tiken. Den arkitektoniske stil kommer ogsaa nu stærkere og stærkere frem i den fra Holland paavirkede tyske kunst. Her i Tyskland har man efter de store banebrytende kunstnere den føl- gende generation som udnytter arven, og den tredje som benyt- ter den lidt planløst. Men sam- tidig ser man en stærk stigning af produktionen. Kunst var blit kunstindustri, masseproduktion. Den kunstneriske opfindsomhed besørges udelukkende af special- ister, — kunstnere, som arbeider for kunsthaandværket er den for tiden karakteristiske type. Typen begyndte med Holbein d. y. og fortsatte med alle smaamestrene. Mod aarhundredets slutning har man Virgil Solis og Jost Amman. De var rene kunstfabrikanter. Fra disse mænd stammer de „kunst- bøger tjenlige og nyttige for malere, billedhuggere, snedkere og guldsmede“, alle disse illustrerede blade og verker, som bar frem de moderne idéer. Det var „søilebøger“ og „arkitektura’er“ med de fem søileordner, karyatider og hermer. En Daniel Stenhugger i Malmø fra denne tid (f 1603) havde saaledes tre malerier og en „kunstbilled- bog“ og hans kollega Mester Jørgen havde en „bog papir med nogen kunst deri“ og „500 kunststykker“, løse blade af tidens tryk. Saadanne bøger og blade har ogsaa vore malere og snedkere havt, naar de i vore smaa renaissan- cebyer utstyrede hjem og kirker. Kunstnerisk skabende er de kun paa en meget betinget maade, idet det egentlig er andres tanker som de udfører. Karakteristisk for den