Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

30 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. nye tid er Fredrik II’s bibel bibel var en folkefortælling i tilforladelig. Fredrik II’s er fra 1589. Kristian IH’s Kranach’s maner, naiv og arbeidet efter Virgil Solis Fig. 50. Altertavle fra 1606 af Pet. Reimers. Ekersund kirke. Forf. fot. arbeide, deres haandverksmæssige dygtighed bragte den nye tids kunst ind i vort land. At deres arbeide mere var kunstindustri end selvstændig skabende kunst, mere gjengivelse af andres tanker end frie fantasier havde de tilfælles med saa mange af tidens kunstnere — tildels endogsaa med vor egen tids. I vore kirker og privatbo- liger kom nu renaissance ind, og det er denne stil som skal danne grundlaget i vore bondehjems møbler og inte- riør. Man hører ofte nævnt at vor bondekunst i modsæt- ning til vor bykunst skal ha bevaret de store traditioner fra middelalderen. Det er rigtig at enkelte degenererede motiver og en del primitiv ornamental sans kan stamme herfra, men det mest levedygtige i vor bondekunst stam- mer som vor bykunst fra senere stilperioder. Blandt de stærkeste paavirkninger maa denne renaissancens sned- kerkunst regnes og naar vi f. ex. tiltales af Valdresska- benes sikre arkitektoniske opbygning, saa er det arven fra renaissancen, som her gaar igjen. Det samme gjælder saa meget andet ved vort bondeinventar. Det var snedkeren som oppe hos os var tidens kunst- ner og snedkerarbeide med arkitektonisk tilsnit var tidens kunst. Ved siden af snedkeren spillede maleren en stor rolle. Vi ser hos os stadig dette samarbejde mellem arki- Frankfurterbibel fra 1561. Selvfølgelig har den endnu meget af den tyske fortællertrang, men naiviteten er borte. Billederne biir indrammet af det arkitektoniske rulleverk, som er opstaaet enten i Italien eller Holland, men som i hvert tilfælde i høi grad har præget den hollandske deko- rative stil. Menneskene faar højtideligere lader, bonde- stilen fra forrige bibel udvikler sig til en herremandsstil og arkitekturen kommer ind. Batseba i bad fra denne bibel kan vise lidt af forandringen (fig. 48). Allerede figur- gruppen har et højtideligere præg: Kong David sidder fjernt og spiller paa sin harpe under en pragtbaldakin. Dernæst træder kong Davids slot med dets arkitektoniske detaljer ganske anderledes frem end paa det tidligere bil- lede. Saadant ser man ogsaa gjennem hele bogen. Men- neskene er blit højtideligere, arkitektur, aabne haller og rulleverksornamentik er kommet ind. Ogsaa denne bibel paavirker i høi grad og en række motiver i vor kunst- neriske produktion kan føres tilbage til Virgil Solis gjen- nem Fredrik II’s bibel. Hvis man ved høirenaissance tænker paa en lysende tid med fyrstelige optog af aandens grands seigneurs, saa svarer ikke vor norske periode til disse forestillinger. Vi havde en del lærde mænd, nogle myndige biskopper, en- kelte av lensherrerne som forsøgte sig lidt i mæcenat- virksomhed, de bygget lidt og udstyret kirkerne, men noget præg af stilens glans maa vi en gang for alle fast- slaa, at vi manglet. Perioden har dog for os været af stor betydning. Disse snedkere og maleres rutinemæssige Fig. 52. Altertavle fra 1667 i Frogner kirke. Den øverste del en^stærkt frem- bygget baldakin.