Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew S iS ■J I O- l'SWl ^âs’l glg s; føg JT fît« fcia'ÿ îlïl ■^^.S's I ÿ'éte g'I Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 71 Fig. 147. Kristus hudflettes. Fra Flaabygd kirke. * N. F. Fig. 146 Kristian IV’s syn. * N. F. var over tiden et anspændt, maskeagtigt liv som med tydelighed præger arkitektur og ornamentik. Som ofte sagt Michel Angelo er barokens første mester. Han stillet sig i bestemt og maalbevist opposition mod renaissancens strømninger. Han danner en helt ny men- neskeverden, som staar i den skarpeste modsætning til datidens. Tidens mennesker var ham for smaa. Han laver sig egne mennesketyper, overmennesker om man vil, som lever og bevæger sig i en anden verdenssfære. Tyskerne har kaldt ham kunstens „Weltschicksal“ idet han brøt med fortiden, peger over renaissancen og giver det vældigste udtryk for den nye tid. I en sentens af Schiller: „skjønheden er for en lykkelig siegt, men en ulykkelig maa man søge at ta paa en ophøiet, gribende maade“ har man barokens og Michel Angelos kunstneriske program fremsat. Høirenaissancen taler værdig og klart, dens holdning er afmaalt rolig, den nye smagsretning fordret den store pathos med følelsens stærke sprog. Den tid var forbi da kristendom og hedendom trivedes side om side i en slags arkadisk uskyldighedstilstand. I renaissan- cen var jo menneskesønnen steget ned fra sin middelal- derske himmelborg og „dette menne kehedens forfærde- ligste problem“, som Kierkegaard kalder ham, blev op- fattet paa den elskværdigste maade, helst helt artistisk. Baroken vilde ikke længer ha denne forsoning mellem Golgatha og Olymp. Mennesket havde igjen tabt glæden og tilliden til sig selv, en ny metafysisk periode begyndte i menneskehedens indre historie. Man fik uendeligheds- drømme, forestillinger om det grænseløse himmelrum. Tanken henreves af uendeligheden og svimlede i angst foran helvedes evige afgrunde. Fra disse høider begyndte livet at betragtes. En oprevet tids religiøse følelsesliv vaagnet, synd, angst, fortvilelse greb mennesket. Man følte igjen en glæde af ydmygt at knuges til jorden, en lyksalighed i angeren og boden. Disse uendelighedsdrømme var al- mindelige i tiden ogsaa udenfor de rent kirkelige retnin- Fig. 148 Passionsviser med korsfæstelse og scener af lidelseshistorien ved hver klokketime Fra'Langestrands kirke. N. F. Scenerne er: VI stillet for Caiphas. VII staar for det jødiske raad. VIII hudstrøgen. IX bespottet. X tornekronet. XI stillet for Herodes. XII dømt. I bærer sit kors. II beder for sine flender. 111 trøster røveren og sin mor. IV opgir sin aand. V tages ned af korset. VI begravelsen.