Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

93 prisme edf (Fig. 76), der ved fuldstændig Tilbagekastning kastede Straalerne fra en Flamme L, hvori det Stof, der skulde undersøges, blev fordampet, ind i Spektroskopet. Lod han nu Sol- Fig. 76. straaler trænge ind gjennem Spaltens anden Halvdel, viste der sig i Spektro- skopet to Spektre, det ene over det andet, nemlig Stoffets lysende Linie- spektrum og Solens. Paa denne Maade lader det sig meget nøje bestemme, om det først omtalte Spektrums lysende Linier falde i Forlængelsen af nogen af de frauenhoferske Linier. Ved saadanne Undersøgelser, der senere ere fortsatte af mange andre Fysikere, har det nu ogsaa vist sig, at mange Liniespektre af de Stoffer, der findes paa Jorden, nøjagtig falde sammen med Grup- per af de mørke Linier i Solspektret. Saaledes ere f. Ex. 450 af Jernets Spektrallinier nøjagtig sammenfaldende med ligesaa mange frauenhoferske; det samme vises med Titanets Spektrum, der bestaar af henimod 200 Linier. Natrium, Barium, Stron- tium, Kalcium, Magnesium, Aluminium, Mangan, Zink, Nikkel, Kobolt og Brint give ligeledes Spektre, hvis Linier nøjagtig have samme Brydbarhed som visse af de frauenhoferske. Denne Overensstemmelse mellem disse Stoffers Spektre og de mørke Linier i Solspektret indskrænker sig ikke alene til Brydbarheden, men den viser sig ogsaa i Henseende til den Skarphed og Tydelighed, hvormed Linierne fremtræde. Er saaledes en af Jernets Linier utydelig og udvisket, er det samme Tilfældet med den tilsvarende frauenhoferske, og om- vendt, hvor en Jernlinie træder særlig skarpt frem, er den tilsvarende frauenhoferske ogsaa af særlig Skarphed. Vi maa altsaa af disse Undersøgelser slutte, at de oven- nævnte Stoffer indeholdes i Solatmosfæren i glødende Dampform. Ved de totale Solformørkelser ser man uden om den mørke Maanerand røde, flammelignende Legemer, de saakaldte Protu -