Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

94 beranser, der udgaa fra Solen, og som blive synlige ved Sol- lysets Bortgang. Spektralanalysen viser os, at deres Spektrum bestaar af lysende Linier. De ere altsaa glødende Luftarter; deres Spektrum viser, at de indeholde Brint. Af den Omstændighed, at flere Elementers Spektre ikke have tilsvarende Linier i Solspektret, tør vi imidlertid ikke slutte, at disse Stoffer ikke tindes i Solatmosfæren, eftersom mange Spektre, som vi tidligere (80) bemærkede det, forandre deres Udseende ved Forandring i Tryk og Varmegrad. Saa- ledes giver f. Ex. Brint, naar det underkastes et meget stærkt Tryk, endogsaa et uafbrudt Spektrum som et hvidglødende, fast eller draabeflydende Legeme. 83. Planeterne give ligesom Maanen det samme Spektrum som Solen, hvis Lys de tilbagekaste, dog har Uranus og Neptun et noget andet Spektrum med særegne Insugningsstriber, der tyde paa, at de ere omgivne af en meget stærk lysindsugende Atmosfære. I Fixstjernernes Spektre findes der ligesom i Solens mørke Linier. Man har ligeledes ved disse i mange Stjerner kunnet paavise Tilstedeværelsen af flere af de Stoffer, der findes her paa Jorden (Natrium, Magnium, Jern); navnlig give saa godtsora alle Fixstjerner Brintlinierne. Deres Spektre vise os, at de som Solen bestaa af en hvidglødende Kjærne, omgivet af en glødende Atmosfære. De Taagepletter, der ved stærk Forstørring kunne opløses i enkelte Stjerner, og de fleste af de uopløselige give, forsaavidt som de have tilstrækkelig Lysstyrke, Spektre af samme Klasse som Solens og Fix- stjernernes; saadanne Taagepletter ere altsaa Stjernehobe. Andre Taagepletter derimod have et Spektrum, der bestaar af enkelte lyse Linier; de ere altsaa glødende kosmiske Taage- masser. Hvad endelig Kometerne angaar, er Hovedets Spek- trum altid et Liniespektrum, hvorimod Halens ofte er kon- tinuerligt. De forskjellige Kometers Spektre ere imidlertid ikke identiske.