Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

95 III. Lysstraalernes forskjellige Virkninger. 84. Foruden at gjøre Gjenstandene synlige for os har Lyset endnu flere andre Virkninger; Lysstraalerne kunne saa- ledes frembringe Varme, forene og sønderdele enkelte og sammensatte Stoffer og endelig hos visse Legemer fremkalde en særegen Lysvirksomhed. 85. Varmefordelingen i Solspektret. Lader man et Bundt Solstraaler gaa igjennem et Prisme af Stensalt, og undersøger man Varmefordelingen i det saaledes dannede Spektrum, finder man, at Temperaturen stiger fra den mest brydbare imod den mindst brydbare Del, men tilmed viser det sig, at den er størst noget udenfor det yderste røde, fra hvilket Sted den aftager jævnt til begge Sider. Vi se altsaa, at der fra Solen udgaar Straaier, der baade frembringe Lys og Varme, og at de, der have de stærkeste Varmevirkninger, ere mindre brydbare end de yderste røde Straaier. Bruge vi i Stedet for et Prisme af Stensalt et af Glas, opdage vi ingen Varmevirkning udenfor det røde, fordi Glasset indsuger de mindst brydbare Varmestraaler. 86. Lysets kemiske Virkninger. Lysets vigtigste kemiske Virkning er dets Virkning paa Plantelivet. Igjennem Bladene optage Planterne fra Luften Kulsyre, som ved Lysets Indvirkning sønderdeles i llt, der udaandes, og Kulstof, som optages og danner nye Forbindelser i Planten. At det er Lyset, der bevirker denne Sønderdeling af Kul- syren, fremgaar af den Omstændighed, at den kemiske Proces om Natten eller i Mørke netop er den modsatte af den, der finder Sted om Dagen, idet Kulsyren da ikke sønderdeles, medens Ilten, der indsuges fra Luften, træder i Forbindelse med Plantens Kulstof, saa at der udaandes Kulsyre. De forskjellige Straaler i Solspektret liave højst ulige Virkninger paa denne Kulsyrens Sønderdeling af Planten. Det er navnlig Størstedelen af de røde, orangefarvede og gule Straaier, der her ere virksomme; de grønne Straaler have næsten aldeles ingen Virkning; Forsøgene vise, at det ude-