Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
mest brydbare Del, at Papiret farves, og tilmed viser det sig,
at den kemiske Virkning ogsaa finder Sted et meget betyde-
ligt Stykke udenfor den violette Del af Spektret. Solen
maa altsaa ogsaa udsende Straaler af større Brydbarhed end
de yderste violette, men som ligesom de, der ere mindre bryd-
bare end de rode, ikke kunne opfattes af Øjet som Lys. Ved
Straalernes kemiske Virkning har man kunnet fotografere den
»ultraviolette» Del af Spektret, hvis Udstrækning er lige saa
stor som den synlige Del. Det fotografiske Billede viser, at
Spektret heller ikke i det ultraviolette er fuldkommen uafbrudt,
thi der findes her ligesom i den synlige Del talrige Striber,
der angive en Mangel paa Straaler af en vis Brydbarhed.
89. Undersøger man Legemernes Gjennemstraalelighed
for Lys og Varme, finder man, at for samme Straaleart svækkes
Lysstyrken ganske i samme Forhold som Varmen; ved intet-
somhelst Middel kunne vi berøve en vis Straaleart dens
varmende Virkning uden tillige at borttage Lysvirkningen.
Paa samme Maade forholder det sig med de kemiske Virk-
ninger. Varmen, Lyset og den kemiske Virkning, der frem-
bringes af Straalerne, ere altsaa kun tre forskjellige Virkninger
af samme Naturkraft.
90. Fluorescens og Fo sforescens. De Lysstraaler,
der ikke indsuges eller gaa igjennem et Legeme, blive, som
vi tidligere have set det, tilbagekastede, uden at den enkelte
Straales Farve eller Brydbarhed derved i Reglen forandres.
En Del Legemer vise dog med Hensyn til det Lys, de sende
tilbage, et ganske ejendommeligt Forhold, idet de nemlig for-
andre Brydbarheden af de Straaler, de have modtaget. Legemer,
dei forholde sig paa denne Maade, kaldes fluorescerende.
Lader man saaledes et Bundt Solstraaler i et mørkt
Værelse træffe et Stykke Flusspath (Fluorkalcium), udstraaler
den belyste Del af Overfladen et ejendommeligt blaat Skjær,
medens Straalerne iøvrigt gaa igjennem Krystallen uden at
svækkes kjendelig. En Opløsning af svovlsurt Kinin, der
belyses paa lignende Maade, antager paa Overfladen en meget
smuk himmelblaa Farve, skjøndt den iøvrigt er gjennemsigtig
A. Paulsen: Lærebog i Optik. 7