Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

97 mest brydbare Del, at Papiret farves, og tilmed viser det sig, at den kemiske Virkning ogsaa finder Sted et meget betyde- ligt Stykke udenfor den violette Del af Spektret. Solen maa altsaa ogsaa udsende Straaler af større Brydbarhed end de yderste violette, men som ligesom de, der ere mindre bryd- bare end de rode, ikke kunne opfattes af Øjet som Lys. Ved Straalernes kemiske Virkning har man kunnet fotografere den »ultraviolette» Del af Spektret, hvis Udstrækning er lige saa stor som den synlige Del. Det fotografiske Billede viser, at Spektret heller ikke i det ultraviolette er fuldkommen uafbrudt, thi der findes her ligesom i den synlige Del talrige Striber, der angive en Mangel paa Straaler af en vis Brydbarhed. 89. Undersøger man Legemernes Gjennemstraalelighed for Lys og Varme, finder man, at for samme Straaleart svækkes Lysstyrken ganske i samme Forhold som Varmen; ved intet- somhelst Middel kunne vi berøve en vis Straaleart dens varmende Virkning uden tillige at borttage Lysvirkningen. Paa samme Maade forholder det sig med de kemiske Virk- ninger. Varmen, Lyset og den kemiske Virkning, der frem- bringes af Straalerne, ere altsaa kun tre forskjellige Virkninger af samme Naturkraft. 90. Fluorescens og Fo sforescens. De Lysstraaler, der ikke indsuges eller gaa igjennem et Legeme, blive, som vi tidligere have set det, tilbagekastede, uden at den enkelte Straales Farve eller Brydbarhed derved i Reglen forandres. En Del Legemer vise dog med Hensyn til det Lys, de sende tilbage, et ganske ejendommeligt Forhold, idet de nemlig for- andre Brydbarheden af de Straaler, de have modtaget. Legemer, dei forholde sig paa denne Maade, kaldes fluorescerende. Lader man saaledes et Bundt Solstraaler i et mørkt Værelse træffe et Stykke Flusspath (Fluorkalcium), udstraaler den belyste Del af Overfladen et ejendommeligt blaat Skjær, medens Straalerne iøvrigt gaa igjennem Krystallen uden at svækkes kjendelig. En Opløsning af svovlsurt Kinin, der belyses paa lignende Maade, antager paa Overfladen en meget smuk himmelblaa Farve, skjøndt den iøvrigt er gjennemsigtig A. Paulsen: Lærebog i Optik. 7