Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

98 og klar som Vand. Stiller man en Glasbeholder med Petroleum i Sollyset, fluorescerer Overfladen med en lavendelblaa Farve. Er et Legeme farvet, har Fluorescensen i Reglen en anden Farve end Legemets naturlige. En Opløsning af Bladgrønt i Alkohol er saaledes smaragdgrøn; udsætter man det for Sol- lyset, faar Overfladen et rødbrunt Skjær. De ejendommelige Forhold ved Fluorescensen undersøges bedst ved at lade Solspektret fremkalde den. Frembringe vi et prismatisk Solbillede paa Siden at et Glaskar, der indeholder en fluorescerende Vædske, f. Ex. svovlsurt Kinin, antager Spektret et ganske ejendommeligt Udseende. De mindst brydbare Straaler gaa uhindrede igjen- nem, saa at man paa Forsiden af Glasset intet ser af de røde, orangefarvede, gule og grønne Straaler med Undtagelse af de faa, der blive uregelmæssig tilbagekastede af Glasset. Først i den blaa Del af Spektret kommer Fluorescensen tilsyne, og det fluorescerende Lys viser sig endogsaa langt udenfor de yderste violette Straaler. Undersøge vi nu dette Spektrum ved at betragte det gjennem et Prisme, iagttage vi, at det fluorescerende Lys ikke er ensartet, thi vi kunne adskille det i alle de harver, der indeholdes i det sædvanlige prismatiske Solbillede. Af dette Forsøg følger altsaa, at Straalernes Farve og altsaa ogsaa deres Brydbarhed forandres ved Fluorescensen og det saaledes, at Brydbarheden formindskes. Vi se, at de blaa og violette Straaler ved at træffe et fluorescerende Legeme tilbagesendes som røde, gule og grønne; de ultra-violette Straaler, der ikke opfattes af Øjet, forvandles til Straaler af samme Brydbarhed som de, der findes i den synlige Del af Solspektret. Derimod kunne Straaler af mindre Brydbarhed aldrig forvandles til stærkere brydbare; thi de røde, gule og grønne Straaler for- vandles aldrig til Straaler, der tilhøre Spektrets mere bryd- bare Del. 91. Et andet Lysfænomen, der er nøje beslægtet med Fluorescensen, er Fosfores cen sen, hvorved man forstaar den Ejendommelighed ved visse Legemer, at de etter at være