ForsideBøgerLærebog I Optik : til Br…rvidenskabelige Afdeling

Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

Teleskoper Kikkerter Øjet

Forfatter: Adam Paulsen

År: 1876

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 535

Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
99 blevne bestraalede i nogen Tid kunne vedblive at udsende Lys i Mørke. Til saadanne fosforescerende Legemer høre de fleste Diamanter, der i Mørke udsende et gulagtigt eller blaaligt Lys, naar de kort forud have været udsatte for stærk Belysning. Kalkspath, visse Arter Flusspath, Svovlkalcium, Svovlstrontium og Svovlbarium ere ligeledes fosforescerende. Fosforescensen kan fremkaldes og gjøres mere intensiv ved Opvarming, men ophører herved ogsaa hurtigere og kan ikke atter fremkomme, uden af Legemet paany udsættes for Bestraaling. Fosforescensen fremkaldes ligesom Fluorescensen kun ved de mest brydbare Straaler. Rødt og gult Lys frembringer ingen Fosforescens. Ligesom ved Fluorescensen er det fos- forescerende Lys af mindre Brydbarhed end det, der frem- kalder det. IV. Akromatismen. 92. Den Omstændighed, at de forskjellige Farvestraaler ere af ulige Brydbarhed, frembringer en Ulempe ved de optiske Instrumenter, ved hvilke man benytter Lysets Brydning til at frembringe Billeder. Træffes saaledes en Linse af Straalerne fra et Straalepunkt, ville de violette Straaler brydes stærkere end de røde; de første ville derfor danne et Billede i V (Fig. 76), Fig. 76. der ligger nærmere ved Linsen end Foreningspunktet R for de røde Straaler, og mellem R og V ville Foreningspunkterne for 7*