Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

ICO alle de andre Straalearter ligge. Heraf følger altsaa, at samt- lige Straaler intetsteds forenes i et eneste Punkt, saa at Billedet bliver uklart og omgivet af farvede Kanter. Opfange vi saaledes Solstraaler, der ere gaaede gjennem en Samle- linse, paa en Skærm mm, der boldes nærmere ved Linsen end de violette Straalers Foreningspunkt, er den cirkelrunde solbelyste Plet paa Skærmen omgivet af en rød og gul Kant; er Skærmens Afstand større end de røde Straalers Brændvidde, bliver Pletten omgivet af en blaalig Kant. Op- fanges Billedet, hvor de røde og violette Straaler skære hin- anden mellem disse to Straalearters Brændpunkter, er det i Midten gulgrønt, i Randen rødviolet. Betragte vi en Gjenstand gjennem et Prisme, se vi den omgivet af farvede Rande. Vi have saaledes set, at en smal, hvid Papirsstribe, betragtet gjennem et Prisme, viser sig som et prismatisk Solbillede, naar vi holde den brydende Kant parallel med Striben. Farveadspredelsen kan imidlertid delvis om ikke fuld- stændig hæves.ved at sammensætte flere Prismer eller Linser af forskjellige Stoffer, uden at derved Brydningen ophører. Man kalder saadanne sammensatte Prismer eller Linser, der bryde Straalerne uden at frembringe nogen Farveadspredelse, akromatiske eller farvefri. 93. Akromatiske Prismer. For Prismets Vedkom- mende kan Fig. 77 Farvefriheden opnaas ved at sammensætte to saa- danne af forkjellige Glassorter (Crownglas og Flintglas) med de brydende Kanter modsatte. (Fig. 77). Fra Lysets Brydning gjennem Prismer (45) vide vi, at Afvigelsen er udtrykt ved: a = = i + b, — p, hvor a, i, b, og p betegne de samme Vinkler som i 45. Ere Vinklerne meget smaa, kunne vi sætte: i — nb og b, = ni,, saa at i + b, = n (b + i,) = np. Under denne Forudsætning have vi altsaa a = (n—1) p.