Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

101 Tænke vi os nu, at Straalen efter at være gaaet gjennem Prismet, atter brydes af et andet, hvis brydende Vinkel er p4 og Brydningsforhold n', vil dette foraarsage en ny Afvigelse a‘ = (n° — 1) p‘. Da de to Prismer have deres brydende Kanter modsat Vej, vil det sidste bringe Straalen til at afvige i modsat Retning af den første, saa at Afvigelsen ved Lysets Brydning gjennem begge Prismerne bliver A = a — a, = (n — 1) p— (n' — 1) p‘. Ville vi nu bringe to Straalearter til efter Brydningen at være parallele, maa man, naar Ar, n,, n‘, betegne Afvigelsen og Brydningsforholdene for den ene, og A,, nv, n‘, de til- svarende Størrelser for den anden, have: A, = (nx —1) p — (n‘ —1) p‘ = A, = (nx — 1) p —(n‘,—1) p‘, hvoraf p n’v — n’y p' n, — n, Man kan saaledes beregne p‘, naar p og Brydningsforholdene ere givne. Vare Prismerne af samme Glassort blev p = p', og tillige Ar = A,== O. Ved saadanne Prismer kan man altsaa ikke ophæve Farveadspredelsen uden tillige at ophæve Brydningen.. Da Brydningsforholdene for samme Straalearter ikke ere proportionale for forskjellige Stoffer (68), kan man ved at sammensætte to Prismer kun bringe to Farvestraaler til at blive parallele; men vælges disse paa en passende Maade, bliver de øvriges Mangel paa Parallelisme saa ringe, at Farve- adspredelsen ikke kan bemærkes af Øjet. 94. Akromatiske Linser. Ved Linser hæves Farveadspredelsen ved at sammensætte en Samle- og en Spredelinse A og B (Fig. 78) af to forskjellige Glas- sorter (Crown- og Flintglas). For at indse, hvorledes Farveadspredelsen paa denne Maade kan hæves, maa vi først betragte Straa- lernes Gang gjennem to Linser, der støde umiddelbart op til hinanden. Fig. 78.