ForsideBøgerLærebog I Optik : til Br…rvidenskabelige Afdeling

Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

Teleskoper Kikkerter Øjet

Forfatter: Adam Paulsen

År: 1876

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 535

Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
108 100. Øjets Evne til at akkommodere sig er imidlertid begrændset. Ligger Gjenstanden Øjet meget nær, kan Linsen ikke krummes saa stærkt, at Billeddannelsen kan finde Sted paa Nethinden. Den Afstand, for hvilken Øjet kan akkommodere sig er forskjellig hos de forskjellige Personer. Man kalder det nærmeste Punkt, for hvilket Øjet fuldstændig kan akkommodere sig, Nærpunktet, det fjerneste Fjernpunktet. Nærpunktets Afstand fra Øjet kaldes Synsvidden. For et normalt Øje er denne Afstand 8 til 10 Tommer, Fjernpunktet ligger derimod overordenlig langt borte. For ethvert Øje gives der en vis Afstand, for hvilken det akkommoderer bedst. Man kalder denne den tydelige Synsvidde. Øjne, hvis Fjernpunkt ligger i en meget ringe Afstand, kaldes nærsynede (myopiske); Nærpunktet ligger her i en Afstand af kun 2—3 Tommer. Ved langtsynede (pres- byopiske) Øjne ligger Nærpunktet forholdsvist langt borte, ofte i flere Fods Afstand. Nærsynethed findes navnlig i en ung Alder; Langtsynethed derimod fornemmelig hos ældre. For at afhjælpe disse Ulemper ved Synet, der fremkomme ved en for stærk eller svag Krumning af Linsen, bruger man Briller. For nærsynede ere Brillerne konkave Linser, hvorved Straalerne brydes som om de kom fra en Gjenstand, der ligger nærmere end den virkelige. Skulle langtsynede Personer se nærved, maa de bruge konvexe Briller, der bryde Straalerne fra et nært liggende Punkt, som om de kom fra et fjernere liggende. 101. Synet gjennem smaa Aabninger. Betragter man en Gjenstand gjennem en lille Aabning, f. Ex. et Naale- stik i et Kortblad, kan man se den tydelig selv om den holdes ganske nær til Øjet. Dette hidrører fra, at de Lyskegler, der fra de enkelte Punkter gjennem Aabningen trænge ind i Øjet, ere saa snævre, at Nethindebilledet bliver temmelig skarpt, selv om de virkelige Foreningspunkter ligge bag ved Net- hinden. Billedet dannes altsaa her paa lignende Maade som naar Lyset trænger ind gjennem en snæver Aabning i et mørkt Kammer (7). Paa Grund af Gjenstandens lille Afstand