Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
100. Øjets Evne til at akkommodere sig er imidlertid
begrændset. Ligger Gjenstanden Øjet meget nær, kan Linsen
ikke krummes saa stærkt, at Billeddannelsen kan finde Sted
paa Nethinden. Den Afstand, for hvilken Øjet kan akkommodere
sig er forskjellig hos de forskjellige Personer. Man kalder det
nærmeste Punkt, for hvilket Øjet fuldstændig kan akkommodere
sig, Nærpunktet, det fjerneste Fjernpunktet. Nærpunktets
Afstand fra Øjet kaldes Synsvidden. For et normalt Øje
er denne Afstand 8 til 10 Tommer, Fjernpunktet ligger derimod
overordenlig langt borte. For ethvert Øje gives der en vis
Afstand, for hvilken det akkommoderer bedst. Man kalder
denne den tydelige Synsvidde.
Øjne, hvis Fjernpunkt ligger i en meget ringe Afstand,
kaldes nærsynede (myopiske); Nærpunktet ligger her i
en Afstand af kun 2—3 Tommer. Ved langtsynede (pres-
byopiske) Øjne ligger Nærpunktet forholdsvist langt borte,
ofte i flere Fods Afstand. Nærsynethed findes navnlig i en
ung Alder; Langtsynethed derimod fornemmelig hos ældre.
For at afhjælpe disse Ulemper ved Synet, der fremkomme
ved en for stærk eller svag Krumning af Linsen, bruger man
Briller. For nærsynede ere Brillerne konkave Linser, hvorved
Straalerne brydes som om de kom fra en Gjenstand, der ligger
nærmere end den virkelige. Skulle langtsynede Personer se
nærved, maa de bruge konvexe Briller, der bryde Straalerne
fra et nært liggende Punkt, som om de kom fra et fjernere
liggende.
101. Synet gjennem smaa Aabninger. Betragter
man en Gjenstand gjennem en lille Aabning, f. Ex. et Naale-
stik i et Kortblad, kan man se den tydelig selv om den holdes
ganske nær til Øjet. Dette hidrører fra, at de Lyskegler, der
fra de enkelte Punkter gjennem Aabningen trænge ind i Øjet,
ere saa snævre, at Nethindebilledet bliver temmelig skarpt,
selv om de virkelige Foreningspunkter ligge bag ved Net-
hinden. Billedet dannes altsaa her paa lignende Maade som
naar Lyset trænger ind gjennem en snæver Aabning i et
mørkt Kammer (7). Paa Grund af Gjenstandens lille Afstand