Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

109 ses den under en stor Synsvinkel, saa at den lille Aabning her virker, som et Forstørrelsesglas (109). Da Lysstraalerne ikke fylde hele Øjeaabningen, viser Gjenstanden, set paa denne Maade, sig temmelig mørk. Stikker man i et Kortblad to sniaa Huller, hvis Afstand maa være mindre end Øjeaabningens Diameter, og betragter man gjennem disse en smal Gjenstand, f. Ex. en Naal, der maa holdes vinkelret paa Aabningernes Forbindelseslinie, ses Naalen dobbelt, naar den holdes indenfor Nærpunktet. I dette Tilfælde ville nemlig Straalekeglerne na og nb (Fig. 82) gjennem Aabningerne have deres For- eningspunkt nz bag ved Øjet, saa at hver Straalekegle frem- bringer sit Billede c og d paa Nethinden. Tildækker man nu den højre Aabning a, vil den Naal, man ser tilvenstre forsvinde, uagtet det er det Fig. 82. højre Nethindebillede c, der herved gaaer bort; det omvendte finder Sted, naar den venstre Aabning b tildækkes. Aarsagen hertil ligger i, at Nethindebillederne ere omvendte, saa at man altid søger et Lysindtryk, der fremkommer, paa Nethindens højre Side, som kommende fra venstre, og omvendt. Fjernes Naalen til Afstanden bliver lige stor med Syns- vidden, ville de to Straalekegler forenes paa Nethinden, og man ser saaledes kun ét Billede. Paa denne Maade kan man finde Nærpunktets Afstand. Rykkes Naalen længere bort, saa at den kommer udenfor Fjernpunktet, ville de to Straalekegler skære hinanden, førend de naa Nethinden, og der vil saaledes atter fremkomme to Nethindebilleder; men i dette Tilfælde dannes det venstre af disse af Straalekeglen, der trænger gjennem den højre Aabning, og omvendt. Tildækker man derfor den højre Aabning, ser man, at det højre Dobbeltbillede af Naalen forsvinder. Man kan paa denne Maade ligeledes bestemme Fjernpunktets Afstand.