Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
102. Synsopfattelsen. Man bar tidligere beskjæftiget
sig meget med det Spørgsmaal, hvorledes vi kunne se Gjen-
standene i deres sande Stilling, skjøndt Nethindebillederne ere
omvendte. Vi se imidlertid ikke det optiske Billede, enhver
Gjenstand, vi betragte, danner paa Øjets Baggrund. Til den
Erkjendelse, at et saadant Billede existerer, komme vi kun
ved Undersøgelser; vi kunne ikke sandse, om det er den højre
eller venstre, nedre eller øvre Del af Nethinden, der paavirkes
af Lyset. En lang Erfaring har lært os at søge Retningen af
en Lysstraale, der træffer den øverste Del af Nethinden, som
kommende fra neden og omvendt. Paavirkes derfor et bestemt
Punkt af Nethinden ved Øjets normale Stilling, vide vi af
Erfaringen, i hvilken Retning den Gjenstand ligger, der ud-
sender Lyset. Give vi derfor Øjet ved Tvang en unaturlig
Stilling, vil Billedet dannes paa et andet Sted end det sæd-
vanlige, og vi søge derfor Gjenstanden i en falsk Retning,
idet vi tro at se den der, hvor den maatte være for at danne
et Billede paa. samme Sted af Nethinden, naar Øjet var i sin
naturlige Stilling. Føre vi saaledes en Finger ind under det
ene Øje, og forskyde vi herved dette nedenfra opad, ville vi
ved at betragte en lille Gjenstand, f. Ex. en Lysflamme, se
denne dobbelt, idet det Øje, der ved Trykket er bragt ud af
sin naturlige Stilling, søger Gjenstanden i en anden Retning
end den virkelige, hvori vi se den med det andet Øje.
Ved Lysets Paavirkning af Nethindens enkelte Dele kunne
vi saaledes sandse den Retning, hvori Gjenstandene befinde sig.
Vi bedømme imidlertid ved vort Syn mere end Retningen; vi
kunne nemlig ogsaa se, at en Gjenstand ligger nærmere eller
fjernere end en anden, skjøndt Nethindebilledet kun har Ud-
strækning i to Retninger.
At vi ogsaa kunne bedømme Afstanden, er ligeledes en
Følge af en Række Erfaringer. Vi vide saaledes, at en Gjen-
stands Synsvinkel bliver mindre, naar Afstanden voxer, og vi
have allerede herved et Middel til at bedømme Afstanden.
Staa vi nær ved et Træ, kunne vi se de enkelte Blade; i
større Afstand derimod ikke. Af de Enkeltheder, vi kunne se