Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

114 Aarsagen til Fænomenet har man forklaret ved at antage, at Lysindtrykket paa Nethinden udbreder sig noget udenfor de Fig. 85. Punkter, der ikke direkte paavirkes. Imidlertid maa dog hertil bemærkes, at Irradiationen ikke viser sig i den Afstand, hvori man ser skarpest og altsaa formaar at akkomodere Øjet saa fuldkommen som mulig. Man har derfor ogsaa søgt Aarsagen i en ufuldkommen Akkommodation, saa at Straalekeglerne ikke nøjagtig forenes i Punkter, men i smaa »Spredekredse« paa Nethinden. 106. Lysindtrykkets Varighed. Ben Tid, et Lys- indtryk i Øjet maa vare, førend det kommer til vor Bevidsthed, er saa lille, at vi ikke kunne angive dens Længde. Vi kunne f. Ex. tydelig opfatte Legemernes Former og Udseende, naar de i Mørke oplyses af Lynet, hvis Varighed anslaas til mindre end 2000 af et Sekund. Vi kunne ligeledes tydelig se Gjen- stande, der belyses af den elektriske Gnist, skjøndt denne ikke varer 1000000 Sekund. Er paa den anden Side Belysningen ophørt, forsvinder Lysindtrykket i Øjet ikke dermed, idet det vedbliver en meget kjendelig Tid. Man kan paa mange Maader let iagttage Tilstedeværelsen af de herved fremkaldte »Efterbilleder«. Slukker man f. Ex. en Lampe, idet man fixerer den med Øjet, vedbliver man i nogen Tid at se et Billede af den i Mørket. Jo lysere en Gjenstand er, desto lettere frembringes der saadanne Efterbilleder. Ser man f. Ex. blot et Øjeblik