Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

115 paa Solen, fremkommer der strax et Efterbillede, naar vi lukke Øjnene eller vende dem mod en mørk Væg. Rette vi derimod Øjnene mod en stærk belyst Flade efter at have fixeret en lysende Gjenstand, se vi et mørkt Efterbillede paa den lyse Grund. Dette Fænomen skyldes den Omstændighed, at Nethinden er bleven trættet paa de Steder, der nylig modtoge Lysindtryk, hvorfor den ikke der er saa modtagelig for nye Indtryk som de Dele af den, der ikke vare blevne paavirkede. Lysindtrykkets Vedvaren er Aarsagen til det bekjendte Fænomen, at man ser en Del af den Vej, et lysende Legeme beskriver i Mørke, som f. Ex. naar en Glød bevæges hurtig, Fyrværkeriraketternes Haler, ligeledes at Regndraaberne og Snefnugene under deres Fald se ud som Streger o. s. v. Sættes en Skive, der er inddelt i Sektorer, bemalede med forskjellige Farver, i hurtig Omdrejning, ser man ikke de enkelte Farver, men den Blandingsfarve, der fremkommer, naar Øjet modtager dem alle samtidig. 107. Paa Lysindtrykkets Varighed grunder sig flere Appa- rater, der anvendes som Legetøj. Et saadant er f. Ex. Thauma- tropen, en rund Papskive (Fig. 86), i hvilken der findes to Fig. 86. Huller i Enden af samme Diameter. Til hvert af disse er der fastgjort et lille Stykke Traad. Triller man Traaden mellem Fingrene, faar man afvexlende den ene og den anden Side til at vende opad. Er der nu paa hver af disse tegnet en for- skjellig Figur, ser man begge Figurerne paa en Gang, naar Skiven drejes tilstrækkelig hurtig. Har man f. Ex. paa den 8*