Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

117 Figurerne forestiller forskjellige paa hinanden følgende Stil- lingeri et Penduls frem- og tilbagegaaende Bevægelse. Appa- ratet anvendes saaledes, at man holder det op foran et Spejl og betragter Spejlbilledet gjennem en Aabning. Drejer man det nu hurtig rundt, ser man kun Spejlbillederne, hver Gang en Aabning gaar forbi Øjet. Man ser saaledes hver Gang Pendulerne paa samme Sted, men i Stillinger, der kun ere lidet forskjellige fra de foregaaende, saa at Øjet ikke iagttager det springvise i Overgangen, hvorfor man tror at se en fortsat Be- vægelse, som om Pendulerne virkelig svingede. Omdrejnings- hastigheden raaa være afpasset saaledes, at Efterbillederne netop faa Tid til at forsvinde i den Tid Øjet intet ser; drejer man nemlig hurtigere, ser man flere af Billederne paa en Gang, hvorved Indtrykket forstyrres. 108. Subjektive Farve- og Lysindtryk. Fixerer man i nogen lid en tarvet Plet paa hvid Grund, og vender man derpaa Blikket mod et andet Punkt af den hvide Flade, ser man et Etterbillede med komplementær Farve. Stirrer man f. Ex. i nogen Tid paa en rød Oblat, der ligger paa et Stykke hvidt Papir, og retter man dernæst Blikket mod et andet Sted af dette, ser man et grønligtblaat Efterbillede. Ved en blaa Oblat bliver Efterbilledet gult o. s. v. Saadanne Farveindtryk, der ikke foraarsages ved, at Øjet paavirkes af de tilsvarende Farvestraaler, kaldes subjektive. Man forklarer dette Fænomen ved, at Nethinden er bleven trættet ved en længere Tids Lysindtryk af en bestemt Farve, hvorfor den er mere modtagelig for de Straaler i det hvide Lys, der ikke indeholde Gjenstandens Farve. Til disse Farvefænomener maa de farvede Skygger ogsaa henregnes. Lader man et Legeme kaste en Skygge i farvet Lys, ses denne komplementær farvet, naar den belyses af hvidt Lys. Lader man f. Ex. Straaler, der ere gaaede igjen- nem et Stykke rødt Glas, falde paa et Stykke hvidt Papir, vil den Skygge, en eller anden Gjenstand kaster paa Papiret, vise sig blaagrøn, naar den belyses af Dagslyset.