Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Betragter man en graa Gjenstand paa hvid Grund, synes
den mørkere end en dermed ensfarvet paa sort Grund, fordi
det stærkere Lys, Øjet modtager fra den hvide Flade, trætter
det noget, saa at det ikke er saa modtagelig for det svage
Lys fra den graa Flade som naar denne ligger paa et mørkt
Underlag.
Sjette Kapitel.
Mikroskoper og Kikkerter.
I. Mikroskoper.
109. Jo nærmere vi bringe en Gjenstand til vort Øje,
desto mere voxer dens Synsvinkel, og desto flere Enkeltheder
kunne vi derfor iagttage. Imidlertid har den Afstand, indenfor
hvilken vi tydelig kunne se en Gjenstand, som vi fra det fore-
gaaende vide det (100), en Grændse. Vi maa derfor betjene
os af optiske Hjælpemidler, naar vi ville iagttage Gjenstande,
der-ere saa smaa, at vi ikke kunne se dem med blotte Øjne.
Ethvert Instrument, der tjener til, at vi kunne betragte
smaa Gjenstande under større Synsvinkler, end naar vi se
dem med blotte Øjne i Synsviddens Afstand, kaldes et
Mikroskop.
110. Det enkelte Mikroskop. Det simpleste af denne
Art Mikroskoper er Forstørringsglasset eller Lupen, der
ikke er andet end en enkelt Samlelinse med kort Brændvidde
(Fig. 88). Betragte vi en Gjenstand AB gjennem en Lupe,
maa Gjenstanden holdes indenfor Brændpunktet f. Der bliver
da, som vi fra det tidligere vide det (57), dannet et indbildt,
forstørret og opret Billede A’B’, som Øjet iagttager ligesom