Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

120 af hvilke den ene danner et indbildt Billede, der betragtes gjennem den anden. Saadanne to Linser virke som en enkelt, hvis Brændvidde er mindre end enhver af Linsernes (62, 94). Et saadant Mikroskop kaldes et Dupplexmikroskop; man kan hermed opnaa en Forstørring paa flere hundrede Gange. 112. For bekvemt at kunne arbejde med de enkelte Mikro- skoper er Linsen eller Indfatning t (Fig. 89), Fig. 89. Linsesammensætningen fastgjort i en der er anbragt paa en Tandstang, som kan hæves og sænkes ved Hjælp af en Skrue. Linsen kan derved brin- ges i en passende Afstand fra Gjen- standen, der, naar den er gjennem- sigtig, i Almindelighed ligger imellem to Glasplader, som hvile paa et i Mid- ten gjennemboret »Bord« c. Er Forstørringen stor, har Linsen i Reglen en saa ringe Aabning, at de Straalekegler, der trænge ind i Øjet blive meget snævre, saa at dette kun modtager en meget ringe Lysmængde fra Billedet, hvorfor det ogsaa ses meget lyssvagt (smig. 127). For at afhjælpe dette belyses Gjenstanden, hvis den er gjennem- sigtig, ved at tilbagekaste Sol- eller Dagslyset ved et forneden paa Instrumentets Fod anbragt Hulspejl M. Er Gjenstanden uigjennemsigtig, maa man belyse den ved Hjælp af en Linse. 113. Det sammensatte Mikroskop. En langt større Forstørring end det enkelte Mikroskop kan give, opnaar man ved det sammensatte. Dette bestaar af to Samlelinser eller Sammensætninger af saadanne anbragte i Enden af hvert sit Rør, af hvilke det ene kan skydes ind i det andet. Den Linse, hvortil man holder Øjet, kaldes Okularet, den anden Linse, der er vendt mod Gjenstanden, Objektivet. Af denne dannes der et virkeligt og forstørret Billede inde i Røret, og dette Billede betragtes da gjennem Okularet, der altsaa virker som et enkelt Mikroskop, hvis Gjenstand er det af Objektivet dannede Billede.