Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

127 121. Ved denne Kikkert maa man holde Øjet saa nær op til Okularet som mulig, eftersom Straalebundterne spredes af denne Linse. Holdes det noget fra Okularet, opfanger det ikke Randstraalerne, og man ser derfor kun en mindre Del af Billedet. Paa Grund af denne Straalernes Spredning, er Syns- feltet meget ringe. Tænke vi os Øjet holdt til Okularet, vil det ikke fra Gjenstanden kunne modtage andre Straaler end dem, der ligge indenfor den Kegleflade, hvis Toppunkt er Objek- tivets optiske Midtpunkt, og hvis Grundflade dannes af Øje- aabningen. Topvinklen i denne Kegle bestemmer altsaa Kikker- tens Synsfelt. Denne Kikkert kan derfor ikke give nogen stor Forstørring, eftersom en saadan fordrer et Objektiv med stor Brændvidde, hvorved Synsfeltet som en Følge af den store Afstand mellem Objektiv og Okular bliver altfor ringe. Den bruges derfor i Almindelighed kun som Felt- eller Theaterkikkert. Kort efter denne Kikkerts Opfindelse konstruerede Galilæi en saadan, hvormed han gjorde en Mængde Opdagelser paa Himlen (Maanens Bjerge, Jupiters Drabanter, Venus Faser, Solpletterne o. a. m.). 122. Den astronomiske eller Keplers Kikkert. Denne Kikkert, hvis Indretning er udtænkt af K ep 1er, adskiller sig fra den hollandske ved, at Okularet er en Samlelinse, der virker som en Lupe, gjennem hvilken man betragter det virkelige Bil- lede, der dannes af Objektivet. Afstanden mellem Objektivet Fig. 95. og Okularet er her omtrent lige stor med, men ikke mindre end Summen af disse Linsers Brændvidder. Fig. 95 viser en