Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

128 saadan Kikkert. O er Objektivet, O' Okularet, ab det om- vendte Billede af Gjenstanden og A'B' det af Okularet dan- nede indbildte Billede af ab. Man ser altsaa omvendt i denne Kikkert. 123. Da Billedets Synsvinkel er bO'a og Gjenstandens bOa, tindes Forstørringen paa samme Maade som i 120 at være udtrykt ved Forholdet mellem Objektivets og Okularets Afstande fra ab; antages OF at være lige stor med Objektivets og O'F lige stor med Okularets Brændvidde, bliver, naar disse Størrelser . P betegnes henholdsvis med P og p, Forstørringen F -p eller som ved Galilæis Kikkert lige stor med Forholdet mellem Objektivets og Okularets Brændvidder. For et Øje, der ikke kan akkommoderes for uendelig Af- stand, bliver Forstørringen, som tidligere (120) udviklet, noget mindre. For at kunne bringe Okularet i den rette Afstand fra ab, er det indfattet i et forskydeligt Rør. 124. Keplers Kikkert har det Fortrin fremfor Galilæis, at Øjet i Almindelighed kan modtage alle de Straaler, der have gjennem- løbet Kikkerten. Betragte vi nemlig Objektivet som en Gjen- stand for Okularet, maa der et Sted udenfor denne sidste Linse dannes et Billede af den første, og holdes Øjet i denne Objektivets Billedflade EE‘, Okul1arrin gen, hvor altsaa alle de fra Okularet kommende Straalebundter skære hinanden, vil det modtage alle de Straaler, der ere gaaede igjennem Objektivet. Som det ses af Straalernes Gang i Kikkerten, er Syns- feltet bestemt ved Topvinklen i den Kegle, der har Objek- tivets optiske Midtpunkt til Toppunkt og Okularet til Grund- flade. Forøger man derfor Forstørringen ved at anvende et Okular med kortere Brændvidde, formindskes Synsfeltet, efter- som Okularets Diameter aftager med dets Brændvidde. Okullarringens Afstand fra Okularet saa vel som dens Diameter lader sig let bestemme ved Objektivets og Okularets