Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

131 af O'“ atter samles til Billedet a‘b‘, hvis Afstand fra denne sidste Linse er lig med dens Brændvidde. Ved den terrestriske Kikkert kan man aldrig anvende nogen særdeles stor Forstørring (i det højeste 100 Gange), dels paa Grund af Uklarhed i Luften og dels fordi en stærk Forstørring gjør Billedet for lyssvagt, som vi nedenfor skulle se. 127. Den tilsyneladende Klarhed af Billedet i en Kikkert. Ved en Gjenstands tilsyneladende Klarhed forstaa vi, som ovenfor (97) bemærket, Klarheden af det i Øjet dannede Billede. Denne findes ved at dividere den Lys- mængde, der trænger ind i Øjet med Nethindebilledets Flade- maal. Antage vi, som det altid er Tilfældet i en Kikkert med stor Forstørring, at Okularringen er mindre end Øje- aabningen, vil Øjet, naar det ser i en Kikkert, modtage alle de Straaler, der fra Gjenstanden sendes til Objektivet. Kalde vi som ovenfor Objektivets Diameter D og Øjeaabningens o, bliver altsaa den Lysmængde, Øjet modtager gjennem en Kikkert D2 02 Gange større end ved det direkte Syn; paa den anden Side er ogsaa Arealet af Nethindebilledet P2 Gange større i første p2 Tilfælde end i sidste, naar P og p betegner henholdsvis Objek- tivets og Okularets Brændvidder. Tage vi altsaa den tilsyne- ladende Klarhed af en Gjenstand set med blotte Øje til Enhed, bliver den tilsyneladende Klarhed af Billedet i en Kikkert udtrykt ved D2 P2.82 02 ’p2 02‘ hvor 8 betegner Okularringens Diameter. Er Okularringen altsaa mindre end Øjeaabningen, ses en Gjenstand med mindre Klarhed i en Kikkert end med det blotte Øje. Jo stærkere Forstørring, man bruger, desto mindre bliver Klarheden. Paa den anden Side kan en Kikkert med stort Objektiv taale en større Forstørring end en Kikkert, hvis Objektiv har en lille Diameter. 9*