Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

132 Det her udviklede gjælder ogsaa for Mikroskopernes Ved- kommende, og da Objektivet her altid er meget lille, formindskes Klarheden saa meget, at Gjenstanden, som anført (112), maa kunstig belyses. Paa en hel anden Maade forholder det sig imidlertid, naar Gjenstanden er en Fixstjerne. Disse ses nemlig endogsaa i de stærkest forstørrende Kikkerter aldrig som Skiver, men kun som lysende Punkter. Den Formindskelse i Klarheden, der hidrører fra Forstørringen, faar altsaa her ikke nogen Indflydelse, og Fixstjernernes tilsyneladende Klarhed forøges altsaa i samme Forhold som Kvadratet af Objektivets Diameter er større end Kvadratet af Øjeaabningen. Er Forstørringen saa ringe, at Okularringen er lige stor med Øjeaabningen, ses Billedet i en Kikkert med samme Klarhed som Gjenstanden. Det samme er ogsaa Tilfældet, naar Øjeaabningen er mindre end Okularringen, eftersom Øjet 02 i saa Fald kun modtager den ved 82 bestemte Del af den Lysmængde, der gaar gjennem Okularringen./ 128. Kikkerten som Maaleinstrument. Kikkerten anvendes hyppig til at angive Retninger eller maale Vinkler med. I saa Fald maa man kunne stille den efter et bestemt Sigtepunkt. Dette opnaas ved i Objektivets Brændpunkt at anbringe et lille Kors (Traadkors) af to meget fine Traade som af Edderkoppespind, hvis Skæringspunkt falder i Kikkertens Axe. Gjennem Okularet ser man da Traadkorset og Billedet paa samme Sted. Skal man rette Kikkerten efter et bestemt Punkt, stiller man den saaledes, at dette i Kikkerten dækkes af Traadenes Skæringspunkt. Vil man bruge et sammensat Okular, maa det være Ramsdens. Skal man maale Vinkler med en Kikkert, maa den være opstillet saaledes, at den kan drejes om en eller to Axer, der bære inddelte Cirkelringe, hvorved Drejningen kan maales, saa- ledes som det er Tilfældet med Kikkerter til geodætisk og astronomisk Brug (Theodoliten, Meridiankikkerten, Ækvatoreal- instrumentet).