Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

137 ind i Jupiters Kjærneskygge, og enten Indtrædelsen i eller Ud- trædelsen af Skyggen kan iagttages fra Jorden, hvorved altsaa deres Omløbstider lader sig bestemme. Beregner man nu forud Tidsmomenterne for de paa hinanden følgende Formørkel- sers Begyndelse eller Ophør fra den Tid, da Jupiter er i Oppo- sition med Solen, altsaa Jorden nærmest, finder man, at de iagttagne Indtrædelser i eller Udtrædelser af Skyggen stedse indtræffe senere end de forud beregnede, saalænge Jorden fjerner sig fra Jupiter, og er denne i Konjunktion med Solen, altsaa længst borte fra Jorden, indtræder Fænomenet (efter Delambre) 16. Minut senere end det var forudberegnet i Oppositionstiden. Beregner man omvendt Tiden for Formørkelsernes Begyndelse eller Ophør fra Konjunktionstiden, viser det sig, at de iagttagne Formørkelser stedse indtræde eller ende tidligere end forud- beregnet, og er Jorden atter kommen Jupiter nærmest, indtræffer Fænomenet 161 Minut tidligere, end det var beregnet i Kon- junktionstiden. Da Maanernes virkelige Omløbstider ikke kunne afhænge af Jordens Bevægelse fra eller imod Jupiter, sluttede Rømer, at Aarsagen til Forandringen i de observerede Omløbstider maatte ligge i den Omstændighed, at Lyset bruger Tid til at forplante sig, saa at vi, naar Jorden er længst borte fra Jupiter, iagttage en Drabants Indtrædelse i Skyggen saa meget senere, end vi vilde have iagttaget den, hvis Jorden var Jupiter nærmest, som den Tid Lyset bruger til at forplante sig gjennem Jord- banens Diameter. Da nu Iagttagelserne vise, at denne Tids- forskjel er 164 Minut eller nøjagtigere 986 Sekunder, og Jordens Middelafstand fra Solen er 20008000 geogr. Mile, bliver Lysets Hastighed udtrykt ved 2.20008000 eller 40600 Mile i Sekundet. Ved de fire Jupitermaaners Bevægelser ere Perturbationerne, der skyldes saavel deres indbyrdes Tiltrækning som Jupiters, imidlertid saa store, at de herved foraarsagede Uligheder i Om- løbstiderne endogsaa ere større end den tilsyneladende, der hid- rører fra Lysets Hastighed. Bestemmelsen af denne Størrelse ad den her angivne Vej er derfor en meget indviklet Opgave