Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

138 at løse, og det er kun ved den inderste Drabants Bevægelser, der førte Rømer til hans Opdagelse, at Lysets Hastighed lader sig beregne med nogenlunde Sikkerhed. Den af Rømer angivne Værdi for Lysets Hastighed afviger derfor ogsaa meget fra den sande. 131. Bestemmelsen af Lysets Hastighed ved Aberrationen. Rømers Opdagelse blev senere paa en hel anden Maade stadfæstet ved Forklaringen af Aberrationen. Dette Fænomen, der blev opdaget af Bradley (1728), bestaar i, at enhver Fixstjerne i Løbet af et Aar synes at beskrive en lille Ellipse om sit virkelige Sted paa Himmelkuglen. I alle disse Ellipser er den store Axe parallel med Ekliptika og af samme Størrelse, nemlig 40,89", hvorimod den lille Axe af- hænger af Afstanden fra Ekliptika, idet den er lige stor med den store multipliceret med sinus af Bredden. Ligger Stjernen i Ekliptika, bliver dens Bane altsaa en ret Linie, i Ekliptikas Pol en Cirkel. Tilmed viser det sig, at Stjernen altid ses forskudt fra sin virkelige Plads i den Retning, hvori Jorden bevæger sig. Forestiller saaledes (Fig. 103) i, i,i, i. Jordens Fig. 103. Bane og i S, i2S, iS, i S de virkelige Retninger fra Jorden mod en Stjerne, hvilke vi paa Grund af Fixstjernernes store