Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

139 Afstande maa betragte som parallele, ses Stjernen, naar Jorden er ii, i Retningen i, 81, der ligger i det ved Stjernens sande Retningslinie og Jordens øjeblikkelige Bevægelsesretning i, Pi bestemte Plan. Lignende Forskydninger af Stjernen finder Sted, naar Jorden er i andre Punkter i2, i3 og i, af Banen. Ligger Stjernen i Ekliptika, er Forskydningen størst, naar Jorden bevæger sig vinkelret paa Retningen til Stjernen, hvor- imod denne ses paa dens virkelige Sted, naar Jorden bevæger sig lige imod eller fra den. Bradley forklarede Aberrationen, der, som Astronomien lærer os, ikke kan være nogen parallaktisk Bevægelse, ved den Omstændighed, at vi modtage Lyset fra Stjernerne paa et Standpunkt, der er i Bevægelse, hvorved Straalerne lide en tilsyneladende Forandring i Retning. Lad nemlig SO (Fig. 104) være en Lysstraale fra en Stjerne, imod hvilken en Kikkert er rettet, saa vil der, naar Kikkerten ikke bevæges, dannes et.Billede af Stjernen i Objektivets Brændpunkt o. Men tænke vi os, at Kikkerten bliver sat i Bevægelse, uden at Axens Retning forandres, med en saa stor Hastighed, at Punktet o' forflyttes til o i samme Tid, som Lyset bevæger sig fra O til o, vil Billedet ikke mere dannes i Brændpunktet, men i o’, og i Forhold til Kikkerten vil Lysets Retning altsaa være fra O til o’. Ville vi altsaa se Stjernens Billede i Brændpunktet, maa Kikkerten drejes Vinklen SOS' saaledes, at Axen falder i Oo'.• Foregaar derimod Kikkertens Bevægelse i Linien OS, vil dette ikke faa nogen Indflydelse paa Lysets Retning i Kikkerten; Stjernen vil Fig. 104 i dette Tilfælde ses paa dens sande Sted. Ganske paa samme Maade forholder det sig med Lysets Bevægelse i Øjet. Er nu o'o den Vej, Jorden bevæger sig om Solen, medens Lyset tilbagelægger Strækningen Oo, se vi altsaa Stjernen