Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

140 forskudt efter Retningen OS', altsaa forflyttet i den Retning, hvori Jorden bevæger sig. Med Hensyn til den nøjere Bestemmelse af Aberrations- ellipsen maa vi henvise til Astronomien; her have vi kun at vise, hvorledes Lysets Hastighed kan bestemmes ved denne Stjernens tilsyneladende Forskydning fra dens virkelige Sted. Antage vi, at Jorden bevæger sig vinkelret paa den sande Retning mod Stjernen, og kalde vi i dette Tilfælde Aberrations- vinklen SOS' «, Jordens Hastighed h og Lysets H, have vi h H = -----. tg« Jordens Middelhastighed faas ved at dividere Banens Om- kreds, der er 2.20008000 Mile, med Jordens sande Omløbstid om Solen (det sideriske Aar), hvis Længde er 365,26. 86400 Sekunder. Ved Observationer har man fundet a == 20,45". Indsættes disse Værdier i ovenstaaende Ligning, faas H = 27 . 20008000 365,26 .86400.tg 20,45" = 40200 Mile, hvilken Værdi kun afviger lidet fra den, der er udledet af Jupiierdrabanternes Formørkelser. 132. Fizeaus Forsøg. Den Nøjagtighed, hvormed Lysets Hastighed kan beregnes, afhænger saavel ved Rømers som ved Bradleys Methode af den Nøjagtighed, hvormed Jordens Afstand fra Solen er bestemt. Det er derfor af Vigtighed ogsaa at kunne finde Hastigheden paa anden Maade end ved astronomiske Iagttagelser. Dette er i den nyeste Tid lykkedes Fizeau (1849) og Foucault (1850), der hver paa sin Vis bestemte Lysets Hastighed ad ren experimental Vej. Vi skulle her blot beskrive Fizeaus Fremgangsmaade. Fra en stærk Lyskilde (Drummonds Kalklys) blev Straalerne sendte gjennem en Samlelinse (Fig. 105), som var anbragt i et lille Siderør paa en Kikkert L. Førend de af Linsen brudte Straaler bleve forenede, kastedes de delvis tilbage af et plant Glas s, der dannede en Vinkel paa 45° med Kikkertens Axe, saa at Billedet blev dannet i Objektivets Brændpunkt f. De Straaler, der fra f sendtes til Objektivet, bleve da af dette